Sprog. Foto: Arkiv
in ,

DEBAT: Radikale kæmper for sprogundervisningen

…Debat

Christopher Røhl Andersen (R)

Medlem af Borgerrepræsentationen

SPROG: En konsekvens af budgettet for 2018 har været, at kommunens sprogskoler lukker ned fra 1. august. Det vil unægtelig få en særlig betydning for Nordvest, hvor vi har haft IA Sprog de sidste mange år. Skolen har været godt geografisk placeret midt imellem Nørrebro og Nordvest, hvor mange kursister er bosat. Det være sig borgere i Mjølnerparken såvel som internationale studerende fra Københavns Universitet eller CBS.

For Radikale Venstre er det helt centralt, at vi fortsat leverer dansk undervisning af høj kvalitet i en by, hvor hver fjerde borgere er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Særligt for de borgere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Derfor har Radikale Venstre sat fokus på danskundervisningen i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Det har vi først og fremmest gjort ved at sætte evalueringer af de nye udbydere af danskundervisningen på dagsordenen i det politiske udvalg, så vi kan sikre, at kursisterne ikke ender på hverken et for lavt eller højt undervisningsniveau. Det kan nemlig i værste fald betyde, at vores borgere ikke kan bestå den obligatoriske dansktest, der kan give dem permanent opholdstilladelse.

Derudover sikrede vi ved seneste møde i udvalget, at der skal oprettes en lokalindsats i bl.a. Mjølnerparken og Tingbjerg med styrkelse af de dansksproglige kompetencer i resten af 2018. Det er nemlig vigtigt for os, at sikre nære og relevante sprogtilbud, for de allersvageste, der endnu ikke mestrer dansk.

 

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

DEBAT: I splitter vores skoledistrikt

MIN UGE I VANLØSE: Jette Hill Ludvigsen