in ,

En perfekt dag for … Den kulturelle

Du læser digte og novellesamlinger for hyggens skyld. Du kan lide at se på abstrakte malerier på stilrene gallerier. Du spiser delikat, drikker udsøgt og lytter til jazz.

Tekst: Simon Reenberg // Illustration: Peter Kjærgaard

Folk, der ikke har opdaget, hvad en cortado med havremælk kan gøre for selv den mest trætte museumsgænger om morgen, har næsten ikke levet.

I får begge to sådan en sammen med en af de berømte croissanter hos Anders og Maillard på Nørrebrogade. I kigger over mod Assistens Kirkegård, hvor blandt andre Michael Strunge ligger begravet, mens I småskændes om, hvem der skal genlæse hans debutdigtsamling fra 1978, mens den anden må nøjes med et kort over byen.

Efter en længere diskussion af selvets oprindelse og fremtid, er det ved at være tid til dagens første kulturelle oplevelse.

De unges kamp for en plads
I spadserer med jeres flaskegrønne cykler langs Assistens Kirkegårds gule mur, inden I slår et sving til venstre og skyder genvej gennem kirkegården.

Nu står I foran et af Københavns største politiske slagsmål i nyere tid. Jagtvej 69, der tidligere husede de autonome unge, står nu helt tom. I går lidt rundt på grunden og husker tilbage på den skæbnesvangre morgen, hvor politiet stormede huset og på ganske kort tid fik anholdt dets beboere.

I bliver ikke enige om, hvem der har skylden for de ting, der fandt sted dengang, før I er tilbage på cyklerne.

Glasmonstret ved kanalen
Kursen er sat mod Langebro i det indre København.
I er ikke synderligt interesserede i at se broen for 117. gang, men I tænker, at det ville være fint at nyde arkitekturen i Københavns nye glaskolos, Blox, inden det er tid til frokost.

Dansk Arkitektur Center holder til i Blox, og I aflægger naturligvis deres nyeste udstilling et besøg, mens I inspicerer den nye bygning, som har delt vandene blandt anmeldere og befolkning.

Petit fours i tårnet
I finder dybest set begge to demokratiet lidt banalt, og på vej mod Christiansborg diskuterer I, hvorfor politikere går så dårligt klædt. Men demokratiets bygning er ikke så dårlig. I den serverer de nemlig en udsøgt frokost i tårnet.
I ved, at I har en lang dag foran jer, så I tager tre stykker smørrebrød hver. En med laks, cremefraiche, østersurt og dild. En med tatar, jomfruhummer og grøn tomat. I slutter på en hvidskimmelost med aske, honning og timian.
I er ved at bede om regningen, da det går op for jer, at I ikke kan gå videre, før I har fået petit fours, fire små kager, som I deler.

Der er kun ét stærkt køn
I er tilbage på cyklen, og selvom det går lidt trægt med smørrebrød og petit fours i maven, er I optimistiske.

Næste stop er Frederiksberg, nærmere bestemt Pile Allé og Galleri Oxholm. I ved begge to, at kvinden er det stærke køn, og der er derfor ingen hævede øjenbryn, da I går ind til den aktuelle udstilling af Kelly Reemtsen.

Det ene smukke oliemaleri efter det andet viser kvinder i sommerkjoler med store stykker værktøj i hånden.

I kan lide den tykke symbolik i kvindens evne til at fremstå både feminin og fysisk stærk. Det er ikke særlig kønt, men det er rigtigt.

Røg og jazz
Det er næsten aften. I udveksler et enkelt blik, og uden at sige et ord er I på vej tilbage til Indre By og Restaurant Blød Hat, hvor der altid er live jazz.

I får et godt bord tæt på musikerne, hvor I kan se sveden pible langsomt frem under hårgrænsen hos sangerinden.

I drikker røget whisky, der fylder så meget i munden, at blot en lille tår får det til at virke, som om I kunne ryge et dusin bornholmske sild med et enkelt pust.

Musikerne takker af med Strange Fruit af Billie Holiday.
Det gør I også.

Google skal måle luftkvaliteten

En perfekt dag for… Den aktive