Frank Jensen har underskrevet en to-årig kontrakt med FB¿s københavnsseriehold. Foto: frederiksberg-boldklub.dk
in ,

Frank Jensen ny FB-træner

KS. FB har ansat 41-årige Frank Jensen som ny cheftræner for klubbens københavnsseriemandskab. FB-sportschef Martin Busk kalder ham ærgerrig.

Af Bo Børresen

bob@minby.dk

FODBOLD: Det er en mand med et solidt træner-cv, der 1. juli tiltræder som cheftræner for FB’s københavnsseriemandskab. 41-årige Frank Jensen har beskæftiget sig med de fleste grene af fodbold.

Han har senest været cheftræner i Boldklubben Stefan i Serie 2. Inden da var han to et halvt år hos B 1973 Herlev i Sjællandsserien. Derudover har Frank Jensen trænet diverse ungdomshold i Boldklubben Frem og B 1903, ligesom har han været både assistenttræner og cheftræner for FC Damsø i kvindernes 3F Ligaen.

Frank Jensen er uddannet i DBU’s uddannelsessystem meden gyldig UEFA A-licens. Han har foreløbig underskrevet en to år lang kontrakt med FB.

Ambitiøs og social

Om årsagen til at valget faldt på FB, siger Frank Jensen:

»Jeg ser FB som en god sportslig udfordring og en spændende klub, som jeg kun har hørt godt om. Fra første samtale har min mavefornemmelse været rigtig god. Jeg har derfor ikke været i tvivl om, at det er det rigtige valg for mig. Det er en ambitiøs klub, som også vægter det sociale liv uden for banen. Det er rigtig vigtigt, at sammenholdet og det hårde arbejde på banen, går hånd i hånd,« lyder det fra den kommende FB-chef.

Klubbens daglige leder Martin Busk siger om ansættelsen af Frank Jensen:

»For os har det været enormt vigtigt, at vi fandt en cheftræner med stor trænerfaglighed, som hverken var for rutineret eller for urutineret. Vi har ønsket en ærgerrig mand på posten, der vil udvikle og gå forrest i kampen for at skabe et fodboldhold, der flytter tingene fremad. Det mener vi, at vi får med Frank i spidsen i de kommende to år.«

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Molieres Misantrop

Moderne dans med havnen som baggrund