I efteråret 2015 blev det en del af budgetforliget at få bygget en permanent skøjtehal, og små ishockeyspillere jubler i den midlertidige. I 2021 bliver den efter planen færdig. Arkivfoto: Michael Paldan
in ,

Skøjtehal er kommet tættere på

Byggeri. Der er indgået kontrakter om en ny skøjtehal på Østre Gasværkgrunden, som skal stå færdig i 2021. Dermed kommer vi op på 13 år, hvor der har været midlertidige skøjtehaller på Østerbro.


Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Idræt: Hvis man begyndte som otte-årig til skøjteløb eller ishockey på Østerbro, og man har fortsat sin sportsgren i samme bydel, når man at blive 21 år, inden der kommer en permanent skøjtehal.

Siden 2008 har der været to midlertidige skøjtehaller på Østerbro, men i 2021 står en permanent endelig færdig.

I hvert fald hvis tidsplanen, som blev meldt ud for nylig, følges.

Københavns Kommune har indgået OPP-kontrakt (offentligt, privat, partnerskab) med ejendomsselskabet DEAS og totalentreprenøren CASA om opførelse af den nye skøjtehal på Østre Gasværksgrunden.

Det har Borgerrepræsentationen vedtaget med alle partier undtagen Enhedslisten.

DEAS og CASA skal stå for såvel det indvendige som udvendige vedligeholdelse af skøjtehallen i de første 24 år, mens Københavns Kommune står for finansiering og daglig drift.

Det bliver den første OPP-skøjtehal i Danmark.

Vellykket VM

Overborgmester Frank Jensen glæder (S) er tilfreds:

»Jeg glæder mig meget over, at vi nu kan få sat gang i byggeriet af skøjtehallen på Østerbro. De nye lækre faciliteter vil blive et kæmpe løft for de københavnske skøjteklubber og selvfølgelig også for de mange skøjteglade københavnere«, siger han i en pressemeddelelse.

Og i samme pressemeddelelse ser kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Alt.) frem til, at Østerbro får en ny skøjtehal.

»Et vellykket VM i ishockey er nylig afsluttet i København, og de københavnske skøjteklubber oplever stor medlemstilgang. Der er brug for nye faciliteter, både til kunstskøjteløb og ishockey, og derfor glæder jeg mig over, at kontrakten er indgået. En milepæl i projektet er nået, og skøjtehallen er rykket et skridt tættere på.«

En lang kamp

Københavns Kommune kan nu, i samarbejde med de fremtidige brugere af skøjtehallen, Skøjteklub København og KSF Ishockey på Østerbro, gå i gang med det videre arbejde med realisering af projektet.

De to lokalt forankrede skøjteklubber har siden 2008 været fælles om at benytte de midlertidige skøjtehaller på Østerbro – først i Ryparken og siden 2011 på Østre Gasværksgrunden. Der er stor aktivitet i den midlertidige hal, som også benyttes af skoler, institutioner og byens borgere.

Klubberne ønsker to haller i bygningen, men i det foreløbige projekt er der plads til en.

I begyndelsen var det meningen, at en ny permanent skøjtehal skulle stå klar i Ryparken. Men politikerne ændrede kurs og fik i stedet en hal bygget i Ørestad.

De to lokale klubber Skøjteklubben København (SKK) og Kjøbenhavns Skøjteløberforening (KSF), hvor der spilles ishockey, pressede sammen med lokalsamfundet længe på for, at der også skal være en permanent hal på Østerbro, hvor begge klubber har dybe rødder og mange medlemmer.

Byggeriet af skøjtehallen er knyttet sammen med boligbyggeri på Østre Gasværksgrunden, som der er lokal modstand over for. Lokale kræfter ønsker i stedet, at der skal være grønt område uden om skøjtehallen.

 

 

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Lige ind i tv-studiet

Kvinderne er kun et point fra oprykning