Foto: René Mølskov
in ,

Like 👍

Børnefortælling om at huske

Festival. Det handler om at give børnene gode minder, de tager med sig på livets rejse. Derfor insisterer klyngen ‘Børnefortællingen’ på Vesterbro på at holde den årlige Børnefestival. I tæt samarbejde med naboerne i Bryggergården.

Tekst/Foto: René Mølskov

rem@minby.dk

Historie: Syv daginstitutioner og hele 1250 børn samledes i torsdags i Bryggergården, hvor de for anden gang holdt deres årlige ’Børnefestival’.

Festivalen er for hele klyngen Børnefortællingen og tæller børn fra det meste af Vesterbro.

Dagen begyndte med de mindste, vuggestuebørnene, der nød underholdning i formiddagssolen. Derefter kom børnehavebørnene og slutteligt var det de største, nemlig fritidsbørnene, der indtog legepladsen, madboderne og den store scene, hvor de både trommede på de store spande og sang med på sange om at bo på Vesterbro.

Foto: René Mølskov

Indsatsen værd

Forberedelserne for at få en festlig dag for 1250 børn til at blive harmonisk er store.

»Det er et kæmpe arbejde, men til gengæld er det hele besværet værd. Jeg er sikker på, at det er noget, børnene kan huske, når de bliver ældre. Og det er et godt minde, at tage med,« siger Lisbet Nørlund, der er klyngeleder for institutionerne i klyngen ’Børnefortællingen’.

For at gøre dagen mindeværdig fik hvert hold af børn en velkomst på den store scene, efterfulgt af aktiviteter og underholdning, inden de spredte sig over hele gårdens aktiviteter, der spændte lige fra ansigtsmaling til rollespil og fra dåsekast til kartoffelknusning og lækre madboder.

Græshopper og leg

»Der er kun en pandekage til jer hver, til gengæld er der masser af græshopper,« sagde Lisbet Nørlund i velkomsten og fik det forventede udbrud fra de 400 børn, der spændte sad klar til en hyggelig dag.

Ifølge Lisbet Nørlund er det planen at gentage succesen igen næste år, for at skabe de glade minder, der varer for altid.

Foto: René Mølskov

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Find de rigtige vinduer til den rigtige pris

Fodboldbaner på Otto Busses Vej