Onkel A (tv.) og NC bag Prismen. Foto: Jacob Schneider.
in ,

Sol på bagsiden af en hård opvækst

BAGSIDE-MUSIK. Prismen i Holmbladsgade inviterer til ‘Sol på bagsiden’ over tre fredage med grillhygge og musik – to af aftenerne er to lokale hip hop-talenter på scenen som opvarmning. Og de to unge herrer har på noget på hjerterne og tungebåndene.

Af Jacob Schneider

jape@amagerbladet.dk

HOLMBLADSGADE: Førhen blev Holmbladsgade kaldt for ’gaden uden nåde’. I dag er den spækket med caféer og hipstere, men der er stadig tilbagevendende sociale problemer og bandekonflikter i de sociale boligbyggerier, som støder op til Prismen i nummer 71.

Her ligger Øens Spisested, som drives af Yngve Fobian. På fredage fra 8. juni vil han fejre kvarteret mangfoldighed med fredagsarrangementet ’Sol på bagsiden’: Grill, musik og hygge.

Her kommer de to unge rappere ’Onkel A’ og ’NC’ ind i billedet. De er kommet i idræts- og kulturhuset, siden det åbnede og har haft næsten hele deres opvækst i kvarteret mellem Holmbladsgade og Prags Boulevard. Nu er de på plakaten ved to af fredagskoncerterne som opvarmning for henholdsvis Karen Mukupa og Melissa Inya – to lokale musikere, hvoraf førstnævnte var med til at sætte skub i hip hop-kulturen sammen med Natasja i ’No Name Requested’ i den hedengangne Klub 47 for omkring 30 år siden.

Vi møder de to netop på bagsiden af Prismen – i solen. 17-årige Lucas, alias Onkel A, smækker en højttaler på bordet og kaster sig ud i en flydende freestyle-rap:

»For Ama’r Bladet er i huset…«

Nicklas ’NC’ på 16 rocker et par håndtegn af, og så er vi ellers bænket i deres ’hood’.

Hverdagen ned på papir

»Det var en hård barndom her. Men i stedet for at sætte os fast i problemerne, så har vi valgt at sætte problemerne ind i musikken. Jeg havde en rimeligt vild start på livet, hvor der er sket en masse grimme ting, så siden jeg var seks har jeg brugt musik rigtig meget til at få mine følelser ud. Jeg har altid bare sat et beat på og så siddet derhjemme på værelset og freestylet. Min kammerat her blev fascineret af det, og så tænkte jeg, at han skulle være med – min bror fra dag ét af… Så vi begyndte at skrive tekster, og det blev bedre og bedre, så nu har vi en masse musik. Når vi skriver tekster, kan vi sidde og huske alt det lort – og alle de gode ting – vi har lavet sammen, kan vi bruge hinanden helt perfekt.,« fortæller Lucas.

Det er nu to et halvt år siden, at de to venner begyndte at eksperimentere med beats og tekster. De har kendt hinanden i omkring ti år.

»Det er noget andet at vokse op i en ghetto (det er området dog ikke officielt udpeget som, red.) end ude på landet. Her er der for det meste rigtig mange problemer og ting, man skal holde øje med. Det er ikke altid det fedeste: Den ene bandekrig efter den anden eller problemer mellem enkeltpersoner, som ender i sådan noget helt stort ’kvarter mod kvarter’.

Nu har vi så fået en del af de oplevelser ned på papir og ud på beats, så folk forhåbentlig kan relatere til det og bruge det til noget,« forklarer Nicklas.

»Man ser en masse om det på de sociale medier og i bladene. Men vi lever i det og ser det med vores egne øjne,« siger Lucas, der er kommet på Teknisk Skole i Ballerup og uddanner sig til smed.

»Der er tit ret stor forskel på, hvad der bliver skrevet. De kan godt lide at lave historien lidt om i bladene, hvor vi ved, hvad der er sket rigtigt – og vi bliver klandret for nogle større ting, end der faktisk er sket,« fortæller Nicklas, som går på Amager Fælled Skole og er rigtigt glad for den.

Satser på musikken

»Jeg går ikke så meget op i, om man kan tjene penge på det, men hvis folk føler sig trygge, når de hører det, så er jeg glad,« siger ’NC’, som vil prøve at satse alle sine kræfter på en musik-karriere og lytter meget til fransk, arabisk og dansk musik:

»Vi vil gerne prøve at gå en helt anden vej end det, der er mainstream nu. Oldschool hip hop kombineret med arabisk, fransk og pop,« siger han.

De to har allerede været på de større scener, siden de startede i fritidsklubbben i Thomas P. Hejle Ungdomshus: Tivolis store scene og Kongens Have.

»Altså, vores musik er lidt ond på grund af de onde ting, vi har oplevet. Så dem, der også selv har haft det slemt bliver glade, når de kan høre, at de ikke er de eneste. Et råb om hjælp fra dem i ghettoen, der gerne vil ud af det. Så der er faktisk mange mennesker, der står der og smiler, og det synes jeg er rigtig fedt.

Jeg er gået meget op i oldschool hip hop fra USA, som gik imod systemet – at man kan komme så langt med musik… Men jeg hører faktisk alle slags musik.

Det bliver fedt at være opvarmning for de ældre. Jeg har selv hørt Karen Mukupas musik sammen med Natasja, og det har jeg altid elsket. Natasjas budskab om, at hun ville have Danmark tilbage… Hun kunne se problemerne og ville gerne have, at man skulle ændre det i stedet for at gøre det værre. Men jeg ved sgu’ ikke, hvad der sker for Danmark, for det bliver værre og værre,« mener Lucas.

De to er dog enige om, at vilkårene for de unge i kvarteret er blevet bedre. De er kommet i Prismen nærmest hele livet og har spillet fodbold i gadeprojektet ’Buret’.

»Vi er jo kommet her altid. Man kan se en stor forvandling hos de yngre. At de er blevet mere selvbevidste om, at de skal tage sig sammen i skolen og sådan nogle ting. Og det er vi så glade for, for det er generatinen lige efter os. Men det der sker, når man bor i en ghetto… Altså, folk bliver stukket – det er som en bog, der aldrig ender. Det er så ærgerligt, for det er dejligt at være her, folk smiler og kender hinanden,« siger Lucas.

Råt og hyggeligt

Kokken Yngve Fobian, som har startet arrangementerne sammen med Prismen, har en helt klar idé med ’Sol på bagsiden’:

»Rent fysisk så sidder vi jo her og koger i eftermiddagssolen. Så er der også et håb i det, for det er jo ikke nyt, at det her kvarter har været hårdt. Lige herovre slog Palle Sørensen en politimand ihjel, og lige omme på den anden side, der dumpede man lorten fra København, når man skulle tømme kloakker: ’Lorteøen’. Og udtrykket ’Ama’r Halshug’ kender I måske – skafottet lå lige derhenne… Og så er der selvfølgelig det ghetto-agtige lige ved siden af. Så her er i høj grad sol på bagsiden. Bagsiden af samfundet og bagsiden af historien.

Så det er jo sjovt at kunne lave en række koncerter på en parkeringsplads – ikke så pussenusse-agtigt som mange andre koncerter i København. Det er mere oldschool København, som jeg er vokset op med. Man var jo nærmest bange for at tage ud på Nørrebro dengang,« griner Yngve, som disker op med grillpølser, torsk og halal-lam.

»Dansker-, araber- og veganermad. Det fortæller meget godt, hvor vi er: Noget for enhver smag,« slutter han.

Fakta, “Sol på bagsiden”

Prismen, Holmbladsgade 71, tre fredage kl. 16-23

Øens Spisested tænder op for grillen ved 17-tiden og baren er åben. Kl. 18 er der koncert.

15. juni: De to unge lokale og talentfulde rappere ’Onkel A’ og ’NC’ går på scenen efterfulgt af den karismatiske sangerinde Karen Mukupa & band med reggae og soul

22. juni: De to unge lokale og talentfulde rappere ’Onkel A’ og ’NC’ går på scenen efterfulgt af sangerinden Melissa Inyamed sammen med Oilly Wallace på saxofon og Pelle von Bülow på guitar i et univers af soul, jazz og blues.

Arrangementerne er ganske gratis, men hatten går rundt, så der kan gives bidrag til musikken.

Hør de unge på Spotify: NC, ’La Bonne Vie’ og Onkel A, ’Flus Flus’

 

Jacob Schneider

Written by Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Nycirkus er kommet til bydelen

FC Damsø inviterer til fodboldfest på stadion