in ,

Sådan får man tømt hovedstaden for kunder og forretningsdrivende

…Debat

John Hansen

Direktør, KBH K – Commerce & Culture

TRAFIK: Fredag morgen, fantastisk vejr endnu en dag, en kop kaffe på terrassen og så dagens Berlingske. Hvilken start på den sidste arbejdsdag inden weekenden. Indtil man får sat sig og ser forsiden på avisen, hvor nogle af Københavns Kommunes valgte politikere endnu engang vil tage ’Roadpricing’ op til vedtagelse igen allerede 31. maj.

Sidste gang var det nogle af Folketingets partier med daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt i spidsen, der var overbevist om, at det var en god idé, og ville blive vedtaget. Men det skete af forskellige årsager ikke. Og forhåbentlig sker det heller ikke nu.

Årsagerne til denne holdning er mange:

Vi er i den heldige situation at ca. 10.000 nye mennesker flytter til København hvert år, og mange af dem har en eller to biler.

Vi ønsker en vækst i turismen, men med denne foranstaltning skræmmer vi dem samtidig væk.

Detailhandelen har det i forvejen ikke let, da de i København oplever, at der ingen politisk interesse er for dem og de på ingen måde får den støtte, som det opleves i andre byer rundt omkring i Danmark.

Det bliver helt overset, hvor mange mennesker der er beskæftiget i forretningerne og restauranterne, samt hvilken betydning de har for kundeoplevelsen. At de samtidig bliver ramt af stigende huslejer og hvis dette vedtages, også af manglende kundeunderlag, gør at det for dem er let at træffe en beslutning om udflytning af byen og ud til omegnscentrene. Senest ser vi, at Falkenberg Sko lukker i Købmagergade, og flytter til Frederiksberg Centret.

Bilerne ønskes i størst muligt omfang ud af byen til fordel for cyklister og fodgængere. Det er bare således, at transport af varer og indkøb af varer er mest belejligt i bil. På samme måde pålægges håndværker- biler, der arbejder på forskellige ejendomme ekstra afgifter, som skal betales af kunden. Resultatet vil være, at ydelsen bliver dyrere og manglende lyst og muligheder afskrives for vedligehold som også er til glæde og gavn for København.

Når dette så er sagt, vil jeg også erklære mig enig i, at en grøn hovedstad, uden det behøver at ligne en større park, er ønskelig og jeg gerne positivt vil være med til at arbejde for dette. Yderligere vil jeg også gerne pragmatisk være med til at se på gode trafikale løsninger, der også vil komme de erhvervsdrivende til gode.

Jeg glæder mig til en fortsat god dialog, idet jeg ønsker at bevare nej-hatten i skabet, og hellere skabe en glæde for alle der bor, besøger eller bare elsker København – vores Hovedstad.

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Bestil nye bioposer over nettet

Nu ser det ud til, at Valbyparken får en strand