Ghazal fortæller om en af elevernes ideer. En bro, der skal sikre, at man kan krydse det grønne område tørskoet. Foto: Dan Møller
in

6. klasser klimasikrer grønt byrum i Nordvest

Initiativ. To sjette klasser på Tagensbo Skole i Nordvest har med projektet ‘Byen på spil’ givet deres bud på, hvordan det grønne område ved siden af skolen kan gøres mere attraktivt og samtidig beskytte skolen ved skybrud.

 

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

PROJEKT: Der var solskin på plænen ved siden af Tagensbo Skole, da 6.u og 6.v præsenterede et projekt, som skal redde deres skole ved skybrud.

Ved siden af skolen ligger det grønne område Grønningen, og det skråner en lille smule ned mod skolen, hvilket betyder, at de for nogle år siden havde vand i idrætssalen.

»Vi håber, de (politikerne, red.) vil kigge på vores ideer og se på, om nogle af dem kan blive til noget,« siger Dina fra sjette klasse.

Eleverne har blandt andet foreslået en stor trampolin, som skal stå henover et hul, der kan opsamle vandet fra skybrud. De har også foreslået en fodboldbane, som er sænket, så den kan opholde vandet i tilfælde af skybrud.

Projekt giver noget til alle

»Det er en fuldstændig reel problemstilling, som børnene har arbejdet med i det her projekt. Det gør, at de får en oplevelse af at skabe værdi for andre, og det kan virkelig flytte dem,« fortæller skoleleder, Tommy Christiansen.

Han glæder sig over, at eleverne kan komme ud i byrummet og tilegne sig nogle andre kompetencer, end dem de får i klasselokalet.

»Alle de kompetencer, som unge skal have i dag i forhold til innovation og entreprnørskab, bliver opfyldt i sådan et projekt her,« siger han. Og så rammer det ifølge skolelederen også elever på tværs af kompetencer.

»Da de lavede brugerundersøgelser var de boglige elever stærke, og da de kom ud på Next (erhvervsskole, red.), så var det pludselig nogle andre elever, der kunne en masse,« siger han.

Borgmester på besøg

På Tagensbo Skole arbejder de ugentligt med udeskole, som betyder, at klasserne er på tur eller på anden vis ude af skolen for at lære.

I forbindelse med dette projekt har de både været på Energi- og vandværkstedet for at lære om klimasikring, ude i lokalområdet for at lære om beboernes behov i forbindelse med indretning af den grønne plads, og på Next for at realisere et par af deres ideer i fysiske produkter.

Til præsentationen var der flere hundrede børn både fra Tagensbo Skole og Utterslev Skole, og børne- og ungeborgmester Jesper Christensen (S) var også til stede.

 

 

 

Hvad synes du om artiklen?

1 point
Upvote Downvote

Total votes: 1

Upvotes: 1

Upvotes percentage: 100.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Story MakerGallery MakerContent AuthorList MakerQuiz MakerEmoji Champ

Muren ind til Bispebjerg Kirkegård repareres

Historier fortælles på Kellermanns Café