Foto: Iris/Ritzau Scapix
in

Her kan du få et ægte københavnerbryllup

SIG JA: Går du rundt og spekulerer over, hvor det helt rette sted ville være til dit sommerbryllup? Og kunne du tænke dig et bryllup med en københavnsk baggrund? Så er muligheden her denne sommer, hvor Københavns Kommune på udvalgte datoer og udvalgte steder byder på vielse i det fri.

Eftersom der er et begrænset antal pladser, opfordrer kommunen dog til, at man sender sin ansøgning så tidligt som muligt.

Prisen for at benytte sig af dette tilbud er 750 kroner, og man vil blive kontaktet af Københavns Kommune for at aftale nærmere om betaling, når de har modtaget ansøgningen. For at blive viet i det fri, skal man desuden indsende sin ægteskabserklæring og vælge, hvor man ønsker at blive gift.

Hvor kan man så give sit ja til sin udkårne?

Lørdag 7. juli i Tivoli

Lørdag 14. juli på Ofelia Plads

Lørdag 28. juli i Amager Strandpark

Lørdag 11. august på Cirkelbroen

Læs mere om de enkelte steder på idocph.kk.dk. belo

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Ny alliance i kamp mod nattestøj

Højtlæsning gavner og glæder