Havnebadene og badezonerne åbner 1. juni - her er den nýe mulighed i Sandkaj i Nordhavn. Foto: Thomas Frederiksen
in

Hop en tur i havnen

KØBENHAVN: Trænger du til at skifte klorvandet i svømmehallen ud med havnens rene vand, så glæd dig og pak badetøjet.

Fredag 1. juni skydes badesæsonen officielt i gang, og havnebadene og badezonerne er klar til at tage imod svømmere og vandhunde.

Havnebadene på Islands Brygge, Fisketorvet og Sluseholmen er åbne fra klokken 11 til 19, og der er livredderbemanding på i åbningstiden.

Islands Brygge har flere bassiner med udspring og børnepool og en svømmebane på 75 meter for dem, der vil høvle baner.

Sluseholmen Havnebad på Ben Websters Vej er et mindre havnebad, der især appeller til lokale beboere og børnefamilier – mindre velegnet hvis man vil svømme langt. Til gengæld er der mindre party på Ibiza.

Havnebadet Fisketorvet skal alligevel ikke, som det ellers blev foreslået i overførselssagen – nedlægges og omdannes til badezone. I stedet skal det renoveres, så du kan altså også i år kombinere monstershopping med et dyp i havnen.

Desuden er der badezonerne, hvor du kan svømme frit, men dog på eget ansvar, da der ikke er livreddere tilknyttet.

Badezonerne finder du i Halfdansgade, i Havnevigen på Viggo Kampmanns Plads, på Halvandet, på Sandkaj i Nordhavn, og til juli åbner en ny badezone på Refshaleøen.

Står det til kultur- og fritidsborgmesteren, Niko Grünfeld (Alt.), er havnebade og badezoner noget, vi skal satse endnu mere på.

Få det fulde overblik over svømmefaciliteter i København på svoemkbh.kk.dk

 

 

 

 

 

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Thomas Frederiksen

Written by Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Dansk og finsk kormusik

Flere piger bliver HPV-vaccineret