Sundparken og hjørnet, hvor det nye plejecenter planlægges placeret. Illustration: Københavns Kommune
in ,

Sur 😠 Like 👍

Ældreliv. Nyt plejecenter og oldekolle planlægges i Sundparken

SUNDBY: Siden 2010 har der været planer om, at Radisson Blu Scandinavia Hotel på Amager Boulevard skulle udvides med ti etager og en tagterrasse og ende på 125 meter og dermed blive Danmarks højeste bygning.

Men Magasinet KBH skriver nu, at de planer er droppet. Ifølge magasinet er Københavns Kommune gået i gang med at udarbejde en lokalplan, så hotellet i stedet kan udbygges i fem-seks etager på hotellets parkeringsplads, hvor der også skal anlægges en p-kælder til 500 biler.

»Grundejer ønsker ikke at benytte sig af muligheden for påbygning af ti etager, og ønsker et andet udtryk end det muliggjorde, hvorfor projektet forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan,« oplyser kommunen ifølge Magasinet KBH.

Radisson Blu Scandinavia Hotel blev opført i 1973 og ejes i dag af norske Wenaasgruppen. /jep-

SUNDBYØSTER: Københavns Kommunes Sundheds- og omsorgsudvalg godkendte i torsdags et samarbejde mellem kommunen og boligorganisationen FSB om at etablere et nyt plejecenter med 115 almene plejeboliger og et seniorbofællesskab med 30 almene familieboliger på et grundareal i Sundparken, som ejes af FSB.

Sundparken er Danmarks største ældreboligafdeling med 490 boliger, en sygeplejeklinik og en stor hjemmeplejeenhed.

Den københavnske del af Amager har pt fem plejecentre, Bomi-Parken, Ørestadens Plejecenter, Hørgården og Højdevang Sogns plejecenter, som alle ligger i bydelen Amager Vest.

Det nye plejehjem får ny velfærdsteknologi som loftslifte og trådløse vindues- og døråbninger.

Kontorer og mødelokaler placeres så medarbejderne er i visuel kontakt med beboerne.

Kommunen holder, ud over den obligatoriske høring om lokalplanændringer, en borgerhøring, hvor lokalmiljøet kan bidrage med idéer og ønsker. /haj

 

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Finansiering af vandkulturhus på plads

Tror på, at Hørgården fjernes fra ghettolisten inden fire år