Landets eneste riddergøgeurt står på Amager Fælled. Foto: Frej Pries Schmedes.
in ,

Like 👍

Hvor fredet er en fredet orkidé?

FÆLLEDBYGGERI. På tre timer fandt 22 personer 2.134 fredede orkideer på et areal i den nordøstlige del af Amager Fælled. Her står også Danmarks eneste eksemplar af Riddergøgeurt. Men kan fredede orkideer flyttes? Og er der eksempler på, at fredede orkideer har forhindret et byggeri? Vi har spurgt et par eksperter om tidligere erfaringer.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

AMAGER FÆLLED: 11. maj drog 22 personer fra Amager Fælleds Venner ud for at tælle orkideer på et 2.600 kvadratmeter stort areal (godt en kvart hektar) – cirka halvdelen af den såkaldte ’Nordfolden’ i den nordøstlige del af Amager Fælled, tæt på kanalerne ved DR-Byen.

På tre timer optalte de 2.134 fredede orkideer. Heriblandt Danmarks eneste registrerede individ af riddergøgeurt samt individer af ægbladet fliglæbe.

Orkidétællerne vurderede ud fra stikprøver tæt ved det undersøgte område, at der er mindst 4.000 orkideer i to arealer i den nordøstlige del af Amager Fælled, som et flertal i Københavns Kommunes økonomiudvalg 8. maj besluttede at få undersøgt som mulige byggefelter til det planlagte byggeri Ørestad Fælled Kvarter.

24. maj 2016 blev der fundet et individ af orkidéarten riddergøgeurt på Amager Fælled, hvor den står endnu.
Sidst riddergøgeurt blev set i Danmark var i 1989 i en kalkgrav ved Mariager Fjord, hvor voksestedet blev opfyldt og planeret, hvorfor riddergøgeurten forsvandt.
Der er ikke fundet andre eksemplarer i Danmark, så den på Amager Fælled er landets eneste.
»Orkidéfrø er enormt små, der er flere tusinde i hver kapsel, og selv hvis den har spredt frø, tager det typisk nogle år, før de nye småplanter viser sig over jordoverfladen. Så i princippet kan der være flere på vej derude, det kan man ikke udelukke,« siger Henrik Ærenlund Pedersen, forsker i orkidéer siden 1990.
Foto: Frej Pries Schmedes

Alle danske orkideer er fredet via lov om fredning af visse dyre- og plantearter. I lovbekendtgørelsen står der, at »de fredede planter ikke må beskadiges eller fjernes fra deres voksested,« og Amager Fælleds Venner kritiserer derfor de politiske overvejelser.

»Hvordan man alene vil tænke at byggemodne grunden, uden om hver af de cirka 4.000 orkideer i Nordfolden, bliver derfor en hidtil uset problematik at takle for By & Havn IS, ejet 95 procent af Københavns Kommune,« skrev Amager Fælleds Venner i en pressemeddelelse.

Mislykket flytning

Men kan man måske flytte fredede orkidearter til andre steder på fælleden?

Vi har spurgt Henrik Ærenlund Pedersen, der har forsket i orkideer siden 1990 og har skrevet flere bøger om orkideer. Han er indehaver af konsulent- og naturformidlingsfirmaet Select Nature og desuden emeritus ved Statens Naturhistoriske Museum.

I 2009-2012 blev han koblet på et forsøg med at flytte individer af orkidéarten skovhullæbe i Hillerød Kommune.

»Man skulle bygge på halvdelen af en grund, hvor skovhullæbe stod på en stor del af grunden. For at få lov at bygge, lavede man et projekt, hvor man ville flytte hovedparten af de individer, som stod på den halvdel, der skulle bebygges, over på den anden halvdel, hvor man vidste, der var de rette forhold for, at den kunne vokse. Biologer kontaktede mig for, at man også kunne få bundet en forskningsmæssig sløjfe på projektet. Jeg skulle følge individerne, efter de var blevet flyttet, og det gjorde jeg, men med meget ringe succes,« fortæller Henrik Ærenlund Pedersen.

Der blev flyttet 50 individer af orkidéen i september 2009 og 50 i juni 2010.

»Jeg var ude og se til dem juli 2010, og dem der lige var blevet flyttet var der stadig, mens kun fem af de 50, der blev flyttet i efteråret 2009, kom frem. I juli 2011 fandt jeg i alt tre individer, i juli 2012 kunne jeg ikke længere konstatere planter over jorden. Dermed ikke sagt, at man ikke kan flytte dem, men man skal vide meget mere end bare at grave dem op og sætte dem ned i et hul. Jeg blandede mig ikke i, hvordan det blev udført – nu gør de som de gør, og så har vi en ide om, hvordan netop det virker.«

Henrik Ærenlund Pedersen kan ikke anbefale flytning af landets eneste eksemplar af riddergøgeurt.

»Jeg havde allerede i projektet i Hillerød meget blandede følelser over for at begynde at flytte orkideer, men her var der tale om en af Danmarks almindeligste orkideer, og forsøget kunne gøre os klogere på de praktiske muligheder. Det skulle næsten undre mig, om nogen ikke kommer og foreslår at flytte riddergøgeurten, men jeg vil bestemt ikke anbefale det.

Rent hypotetisk kunne jeg godt forestille mig helt specielle tilfælde, hvor jeg ville støtte sådan et projekt. Det kunne for eksempel være et tilfælde, hvor bevarelsen af to internationalt truede plante- eller dyrearter på samme sted ville kræve to indbyrdes uforenelige former for naturpleje på grund af arternes forskellige krav til levestedet, og hvor der samtidig fandtes en tidligere lokalitet for den ene art i nærheden. I et sådant tilfælde kunne flytning af individerne af sidstnævnte art måske være den eneste mulige løsning.

Men situationen på Amager er bestemt ikke i den kategori af specielle tilfælde. Der er tale om, at en fredet plante ubelejligt står i vejen for et byggeri, som politikerne måske ellers vil have held til at kunne gennemføre,« siger Henrik Ærenlund Pedersen.

Miljøstyrelsen sagde nej

Som sagt er det beskrevet i fredningen, at de fredede planter ikke må beskadiges eller fjernes fra deres voksested.

Som det nævnte eksempel fra Hillerød viser, kan der gives dispensation fra loven.

Men er der eksempler på, at tilstedeværelsen af fredede orkideer ligefrem har forhindret et planlagt byggeri? Ja, fortæller fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Kaare Kristensen.

»Der var en fredningssag i Mariager Kommune i et råstofsområde – Dania Kridtgrav. Området var lokalplanlagt til særligt støjende industri. Men der var alle de her orkideer derinde, og det gav et problem med artsfredningsbekendtgørelsen. Vi foreslog området fredet,« fortæller han.

Miljøstyrelsen lavede en optælling af orkideer på stedet.

»Der var tre arter, de særligt gik efter. På et areal på små 30 hektar var der 1.000 blomstrende individer af kødfarvet gøgeurt, 4.980 blomstrende individer af purpurgøgeurt og 15.720 af sumphullæbe. Det er kun de blomstrende individer, der er optalt, så de reelle tal er noget større. På baggrund af optællingen og artsfredningsbekendtgørelsen vurderede Miljøstyrelsen, at man ikke kunne gå ind og bygge på området,« fortæller Kaare Kristensen.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Finansiering af vandkulturhus på plads

Tror på, at Hørgården fjernes fra ghettolisten inden fire år