Fra venstre beboer og næstformand i afdelingsbestyrelsen, Per Olsen, sekretariatsleder i Partnerskabet, Michael Hedegaard og beboer Susanne Vural som Amager Bladet besøgte på en gåtur i boligområdet Hørgården. Foto: Anders Bentzon.
in ,

Tror på, at Hørgården fjernes fra ghettolisten inden fire år

UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Hørgården kan inden fire år vriste sig ud af de kriterier, der lige har genplaceret boligområdet på regeringens ghettoliste, vurderer Partnerskabets sekretariatsleder Michael Hedegaard. Både han og to beboere frygter dog, at ¿ghettostemplet¿ spænder ben for målsætningen om at tiltrække ressourcestærke beboere.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

HØRGÅRDEN: Amager Bladet har besøgt Hørgården i anledning af, at boligområdet efter fire år igen er kommet på den såkaldte ghettoliste.

Ikke fordi forhold i boligområdet er forværret, men – som fortalt i Amager Bladet 15. maj – fordi kriterierne for at komme på ghettolisten 9. maj blev skærpet i aftalen ’Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund’ mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Vi møder Michael Hedegaard, der er sekretariatsleder i Partnerskabet – den boligsociale indsats i Urbanplanen. Samt de to beboere Susanne Vural, som har boet her siden 1997. Og Per Olsen, der er næstformand i 3B’s afdelingsbestyrelse her. Han boede i Hørgården i barndommen og ungdommen 1977-1995, og så flyttede han tilbage i 2007.

For Per Olsen forandrer det ikke så meget, at Hørgården er tilbage på ghettolisten.

»Jeg synes, det er dejligt at bo i Hørgården. Og der er ikke sket nogen forskel, fordi det er blevet en ghetto igen. Og heller ikke fra sidste gang er der sket en forskel, andet end at det rent faktisk er gået fremad. Vi har ikke de store problemer, vi har selvfølgelig nogle udfordringer. Nu snakker jeg med rigtig mange afdelinger i vores eget boligselskab, og de har de samme udfordringer, og de er lige så glade mennesker som vi andre er. Det er ikke noget, man tænker negativt over.«

Ordet ’ghetto’ giver nogle forestillinger, der passer dårligt med, hvad Hørgården er, synes Per Olsen.

»Hvis man tager en ghetto i USA, for eksempel, så er det noget med en masse kriminalitet og utryghed for de folk, der bor der. Og der er ikke pænt; jeg forestiller mig gamle, faldefærdige bygninger og ingen grønne områder. Hørgården er ikke, hvad jeg vil sige, en ghetto er,« siger Per Olsen.

Virker stik mod målsætning

En af målsætningerne for den nye politiske aftale om at modvirke parallelsamfund er at sikre, at der flytter flere ressourcestærke beboere ind i de udsatte boligområder.

Men at boligområderne benævnes ’ghettoer’ har den stik modsatte virkning, mener både Per Olsen og Susanne Vural.

»Jeg blev faktisk ked af, at Hørgården var kommet tilbage på ghettolisten. Når folk hører ordet ’ghetto’, så holder de sig langt væk. Og det er jo ikke det, der er meningen. Så har man lange udsigter til at nå det mål, og man kommer til at kæmpe en evig kamp,« siger Susanne Vural.

»Der er nok nogle mennesker, der ikke har lyst til at bo i Hørgården. Det kan man også allerede se på Facebook, når folk søger lejligheder eller gerne vil bytte lejligheder, så skriver de »ikke Hørgården eller Urbanplanen« på trods af, at lejlighederne jo er kanonfede at bo i, de er store og dejlige. Det er jo hverken på grund af rækkehusene eller lejeboligerne, det er jo på grund af området, fordi de har hørt noget, i stedet for at opleve det selv. Det er et ry, området har fået,« siger Per Olsen.

Susanne Vural har talt med beboere med anden etnisk herkomst, som er urolige over, at boligområdet igen har fået ’ghettostemplet’.

»De er bekymrede for deres børn og for, hvad der så skal ske med dem, når de kommer i en vis alder og måske ikke kan få gode relationer med andre børn. Men man må bare holde hovedet oppe og sige: Det skal nok gå, vi skal nok klare det. Vi har klaret det før, og det skal vi nok gøre igen. Det kan godt være, at der en gang imellem er en smule ballade, men det kan ikke undgås, det sker jo alle steder. Her kender de fleste beboere hinanden, og vi kender vores unge mennesker. Vi har et godt naboskab, og så må man løfte hinanden op og sige: Hvad kan vi gøre her, hvordan får vi andre mennesker ind i vores område, som kan bidrage med noget positivt? Jeg er meget optimistisk,« siger hun.

Kravler kun lige over målstreg

Partnerskabets sekretariatsleder Michael Hedegaard, er også optimist.

»For os er Hørgården det samme boligområde i dag som det var, før vi kom på den liste. Og med de samme udfordringer, som Per også omtalte, som der er nu. Og det er de samme mennesker, der bor her. Så for os gør det ikke nogen forskel for det vi laver. Og vi laver jo rigtig mange ting for lige fra helt små børn, til større børn, til unge og til voksne, og det bliver vi ved med,« fortæller han.

I et af de skærpede kriterier skal boligområderne, for at holde sig fri af ghettolisten, holde andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, under 60 procent. I modsætning til tidligere tæller kun uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark. I Hørgården er tallet omkring 61 procent.

Lykkes Hørgården ikke med at komme af ghettolisten inden fire år, skal der udarbejdes en handlingsplan for at få boligområdet af listen. Virker handlingsplanen ikke, kan boligområdet efter nogle år ifølge den nye aftale blive presset til at nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 procent.

»Hørgården ligger jo og kravler lige hen over målstregen for flere af de kriterier, der er stillet op nu, så jeg forventer ikke, at Hørgården er på listen om fire år. Man kan sige, at hvis der slet ikke blev gjort noget, så taler tiden også for, at man ryger af den liste. Fordi blandt andet det kriterium, der har med uddannelser at gøre, klarer vi os med tiden bedre og bedre.«

Og det vil kunne nås på fire år, at man lige tipper over?

»Jeg vil i hvert fald forvente, at vi ikke er på listen om fire år. Men nu gør vi jo så også en hel del. I alt har vi gang i mere end 30 indsatser, hvor mange af dem handler om at hjælpe flere børn og unge godt på vej i skole og uddannelse.« (se faktaboks)

Om Hørgården har været på ghettolisten eller ej, har skyldtes, at vekslende regeringer ændrede kriterierne for ghettolisten. Hvad tænker du om det?

»Jeg har ikke nogen politisk kommentar til det, men jeg tror næppe, at en liste hjælper et område, fordi det netop er med til at holde nogen væk. Når vi og kommunen sammen laver strategiske planer for, hvordan vi udvikler det her område – og det er jo også fysisk – så gør vi det også for at tiltrække borgere til området. Så bruger man udtrykket ’ressourcestærke borgere’, men i virkeligheden handler det om, at Hørgården er et mangfoldigt boligområde, og det skal det også blive ved med at være. Den almene sektor huser jo alle slags, og det er jo det vi skal og kan, men man skal selvfølgelig sørge for, at der er en balance. Og der arbejder vi sammen med kommunen om, hvordan vi anviser.«

Men kan det være en snubletråd, at man får stemplet ’ghetto’?

»Ja, det kan det – det håber jeg da ikke, det bliver. Man kan sige, der er jo nogle områder, der har været på listen i mange år, og det tror jeg da ikke har hjulpet dem særligt,« siger Michael Hedegaard.

Hvad synes du om artiklen?

1 point
Upvote Downvote

Total votes: 1

Upvotes: 1

Upvotes percentage: 100.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Hanne Bjørton

Written by Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Ældreliv. Nyt plejecenter og oldekolle planlægges i Sundparken

Far og tre sønner kom til skade ved voldsom brand på Nyvej