Foto: Dan Møller
in ,

Solrig afsked med Enghaveparken

PÅ GENSYN. Der var masser af liv, da Enghaveparken lørdag ved middagstid lagde park til en gensyns-fest, inden kommunen lukker portene og lader parken grave op, skybrudssikre og forskønne.

Af René Mølskov

rem@minby.dk

VI SES: I mere end et år lukkes Vesterbros eneste reelle park, Enghaveparken, mens et stort projekt for skydbrudssikring og grøn fornyelse af parken bliver til virkelighed.

Derfor var der i weekenden stor farvelfest, eller rettere gensynsfest, med vesterbroernes egen park.

Flere gratis stauder

På Vesterbro Lokaludvalgs facebookside takkede de for en dejlig dag med is, hoppeborg, vinyler og rodeo-gris og gjorde i samme omgang opmærsom på, at man fortsat gratis kan hente stauder i parken:

»Du kan hente stauder i Enghaveparken foreløbigt ind til 1. juni. Husk, det kun er i Bibliotekshaven i bedene på langs. De store rhododendroner og andre store planter må ikke graves op,« skriver lokaludvalget og opfordrer til, at man – hvis man er i tvivl – kontakter lokaludvalget eller Teknik- og Miljøforvaltningen.

Enghaveparken lever

De mange gæster, der samledes i Enghaveparken i weekenden kunne nyde det gode vejr og de mange aktiviteter, som parken flød over med. Hoppeborgen var et hit hos de mindste og de gratis Stauder blev flittet taget op af de voksne.

»Tak til alle jer, der kom og adopterede gadebede til #blomstrendeby og hentede stauder til kolonihaver, andelsforeninger, Vridsløsemagle, rækkehuset på Amager, gadebede på Flensborggade og mange andet steder. Enghaveparken lever i vores hjerter og vores haver,« skriver Vesterbro Lokaludvalg.

Den bemandede legeplads er åben i hele perioden, hvor anlægget af skydbrudssikring og forskønnelse af Enghaveparken står på.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Da Vanløse Privatskole festede igennem

Vesterbros hyldest til legen