Hørgården er tilbage på regeringens ghettoliste efter godt fire år. Foto: Anders Bentzon.
in

Hørgården tilbage på ghettoliste

UDSAT BOLIGOMRÅDE. I en ny aftale fra Folketinget om at modvirke parallelsamfund i boligområder er to kriterier for, at boligområder havner på regeringens ghettoliste, skærpet. Derfor er Hørgården efter godt fire år igen på listen.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

SUNDBYVESTER: Regeringen indgik i onsdags sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF en aftale om ’Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund’.

I aftalen skærpes to af kriterierne for, hvornår et boligområde kommer på den såkaldte ghettoliste.

Og det betyder, at Hørgården ved Amagerfælledvej og Brydes Allé efter godt fire år igen er på ghettolisten. Hørgården var sidst på listen fra 2010 til februar 2014.

Færre uddannelser tælles med

Det ene ændrede kriterium handler om uddannelsesniveauet: Kriteriet er opfyldt, hvis andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i aldersgruppen.

Hidtil har selvrapporterede og skønnede data om beboernes uddannelse været medregnet, men fra i onsdags tæller kun uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, og – som det står i aftalen – »som derfor kan bruges til at få et arbejde i det danske samfund.« Derudover ændres kriterieværdien, så det skal være minimum 60 procent, der alene har en grundskoleuddannelse.

Det andet ændrede kriterium er om andelen af beboere, som er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

Kriteriet er hidtil trådt i kraft, hvis andelen overstiger 2,7 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år).

Fremover tages der højde for udviklingen af kriminalitet på landsplan, så for at opfylde kriteriet skal andelen af dømte beboere i boligområdet udgøre mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

Ændret kommunal anvisning

Flere af indsatserne beskrevet i aftalen handler alene om de boligområder, der har stået på ghettolisten mindst de seneste fire år. I København drejer det sig om Mjølnerparken på Nørrebro og Tingbjerg/Utterslevhuse.

Disse to og 14 andre boligområder på landsplan skal inden for et halvt år fremlægge en udviklingsplan for, hvordan man vil nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden 2030.

Det kan ske enten ved salg, nedrivning, omdannelse til ungdoms- eller ældreboliger eller via fortætning gennem byggeri af ejer-, andels- eller private lejeboliger.

Der er også aftalt en mulighed for at gennemføre en fuld afvikling af et boligområde.

Endelig ønskes for alle udsatte boligområder en mere håndfast styring af beboersammensætningen.

Det kan ske ved at stoppe for kommunal anvisning for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, dagpenge eller sygedagpenge.

Desuden skal boligorganisationer kunne nægte kriminelle at bosætte sig i et udsat boligområde. Samt udsætte hele husstanden, hvis en beboer får ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet begået i og inden for en kilometer fra den ejendom, hvor de bor.

3.700 færre billige boliger

I Københavns Kommune er som sagt to boligområder i kategorien ’hårde ghettoområder’, mens syv andre er på ghettolisten.

Hvis ikke udviklingen vendes i disse syv boligområder i løbet af to-tre år, betegnes de også som hårde ghettoer med krav om, at nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 pct. Samlet set betyder det, at København på få år risikerer at miste 3.700 billige familieboliger, der ikke umiddelbart kan erstattes, da nye almene boliger vil få en højere husleje på grund af grundpriserne i København, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

»At et bredt flertal i Folketinget med SF og Socialdemokratiet i spidsen er parate til at ofre 3.700 billige boliger til socialt udsatte og mennesker med almindelige indkomster er mig fuldstændigt ubegribeligt. Der er tale om værdier som ejes af kollektivet, som er i fare for at blive foræret til enkeltpersoner. Jeg vil arbejde for at bevare de kollektive værdier i de almene boligselskaber i videst muligt omfang ved at opfordre til at omdanne dem til ungdomsboliger, plejeboliger og seniorbofællesskaber frem for at sælge ud,« udtaler teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) i pressemeddelelsen.

Københavns Kommune har et eget mål om, at 20 procent af byens boliger skal være almene, og det mål udfordres, hvis en del af boligmassen rives ned og sælges til byggeri af ejerboliger. Ninna Hedeager Olsen mener derfor, at Borgerrepræsentationen må tænke nyt.

»Hvis vi stiller krav om en variation i udbuddet, så der også er almene boliger til eksempelvis ældre og studerende, så sikrer vi samtidig en varieret beboersammensætning. Samtidig må vi prøve at sikre nye billige almene familieboliger ved at bygge mindre boliger med bedre fællesarealer,« siger Ninna Hedeager Olsen.

FAKTA OM JUSTEREDE KRITERIER FOR GHETTOLISTEN
Fremover gælder følgende kriterier for, om almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere kommer på regeringens såkaldte ghettoliste:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent, opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, er minimum 60 procent.
3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent.
Opfylder et boligområde mindst to af kriterierne 1-4, defineres det som ’udsat boligområde’. Opfyldes tillige kriterium 5, defineres det som ’ghettoområde’. Danmark har pt 55 udsatte boligområder, hvoraf 30 er ghettoområder.

Kilde: Aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Hanne Bjørton

Written by Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Amager Fælled reelt eneste bud på placering af boligbyggeri

Demens kan gøre raske pårørende syge