Rahbeks Alle 19. Foto: Dan Møller
in

Frederiksbergs fineste minder

De smukke villaer på Rahbeks Alle 17 og 19 hører til Danmarks ældste villabyggerier.

Politisk og historisk forfatter Nikolaj Bøgh sætter hver uge fokus på det historiske Frederiksberg.

 

Selvom storbyen er trængt kraftigt ind på Rahbeks Allé i de senere år, med den noget overbebyggede Carlsbergbyen lige på den anden side af kommunegrænsen, så rummer alleen fortsat et fint kulturmiljø, der rummer mange vigtige minder fra det gamle Frederiksberg.

Ud over Bakkehuset, åndssvageanstalten og Ny Bakkegård ovre i karreen på den anden side, så finder man på Rahbeks Allé også de to meget smukke villaer nr. 17 og 19.

De hører til Danmarks ældste villabyggeri og blev opført i 1851 og 1858 af henholdsvis bogtrykker Bording og boghandler Jordan på udstykninger fra Bakkehusets meget store have. Den gik oprindeligt hele vejen ned ad alleen til Vesterbrogade. Her rejste åndssvageanstalten, Rahbeks Allé 21, sig også i 1859-60.

De to meget kultiverede villaer er opført i sen-empirestil og bygger videre på den landstedstradition, der tidligere prægede Frederiksberg, og som blev afløst af villaen, der i en dansk sammenhæng regnes for at være opstået på Frederiksberg.

Den ældste var den ikke længere eksisterende Villa Tårnborg på Tårnborgvej fra 1846, og i årene herefter kom villabyggeri for alvor på mode på Frederiksberg.

Villaerne på Rahbeks Allé, som i mange år har huset to daginstitutioner, har været stærkt truede gennem de senere år fordi Carlsbergbyen, som oprindeligt ejede dem, meget gerne så dem nedrevet og erstattet med etagebyggeri.

Det blev heldigvis ikke til noget, selvom bindingsværksudhuset til nr. 17 måtte lade livet for Carlsbergbyens byggeri længere nede ad alleen. Forhåbentlig vil det lykkes at bevare det andet bindingsværksudhus, som er en karakteristisk og i vore dage meget sjælden bygningstype.

Selve villaerne bliver nu med sikkerhed bevarede, fordi de både er erklæret bevaringsværdige og beskrevet i lokalplanen for Rahbeks Allé, og det er foreløbig lykkedes at undgå en meget skæmmende udvidelse af den ene daginstitution – inde midt mellem villaerne.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

|

Et hårdt slag mod nattestøjen

Værnedamsvej overgiver sig aldrig