Guide: Sådan vælger du de rigtige golfsko

Som golfspiller er det nødvendigt, at fodtøjet er i orden. Der stilles nemlig høje krav til golfsko, og det skyldes, at sporten kræver sko, der kan yde komfort og stabilitet på én og samme tid. Alle mennesker er forskellige, og derfor er det ikke sikkert, at du og din golfmakker har de samme behov, når det gælder golfsko. Der kan nemlig være stor forskel på, hvad den enkelte golfspiller har brug for, og netop det ser vi nærmere på i denne guide.

Spiller du hele året rundt eller kun dele af året?

Måske er det indlysende, men noget af det mest centrale i forhold til at vælge de rigtige golfsko er, at de passer til den enkeltes behov. Den første overvejelse er derfor, om du er at finde på golfbanen hele året rundt eller eksempelvis kun på sommerdage. Der er nemlig rigtig mange danskere, der nyder et spil golf i ny og næ, men udelukkende på varme dage. Her er det ideelt med golfsko, der er lette og mere luftige, da slid og vandtæthed eksempelvis ikke er lige så vigtigt her.

Omvendt kan du med fordel vælge et par golfsko, der både tåler vand og slid, hvis du svinger golfkøllen på golfbanen hele året rundt. Dertil skal det nævnes, at det kan være en god idé med to par sko, hvis du spiller ofte. Alle golfsko nyder nemlig godt af, at de kan få luft og pause mellem de runder, der måtte være.

Spiller du 8 eller 18 huller?

Om du spiller 8 eller 18 huller har igen noget at gøre med dit behov. Og derfor skal du tage det med i betragtning, før du vælger dine næste golfsko. Spiller du eksempelvis 18 huller, kan du nemt komme ud på en gåtur på omkring 10 kilometer, og derfor stilles der naturligvis højere krav til skoenes komfort i forhold til, hvis du kun går 5-8 huller.

I dag er mange golfsko fremstillet af læder, og det er med til at sikre skoene fleksibilitet, ligesom det på samme tid er lig med god pasform. Der findes dog mange forskellige kvaliteter af læder, og derfor er det igen en subjektiv vurdering, om det ene er at foretrække frem for det andet. Indenfor golfsko er der en klar sammenhæng i forhold til pris og kvalitet, og derfor kan du være sikker på, at kvaliteten stiger i takt med prisen.

Hvilken model er din foretrukne?

Vi ser fortsat en rivende teknologisk udvikling overalt i verden, men det samme gør sig gældende i golfuniverset, hvor der ofte bliver udviklet nye såler, sko med endnu bedre komfort osv.

Det betyder, at markedet for golfsko har ændret sig i takt med udviklingen. Blandt andet har det betydet, at den såkaldte “street golfsko”, der er designet med henblik på komfort og især design, er blevet særligt populær – også i den professionelle golfverden. Og her er det altså stabilitet, der bliver gået på kompromis med frem for et moderigtigt design.

Den klassiske golfsko er naturligvis fortsat at finde på markedet, men der er sket en række forbedringer over årene. Disse forbedringer kommer slutbrugeren til gode, og i dag er selv den klassiske golfsko at finde med en endnu højere komfort, end hvad der hidtil har været tilfældet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

3 punkter hvorpå et professionelt SEO-bureau kan hjælpe dig

Guide: Tips til beskyttelse af dit device