in

Guide: Tips til beskyttelse af dit device

De fleste af os har en iPhone liggende i lommen eller en iPad liggende i tasken. Det er blevet et uundværligt hjælpemiddel i dagligdagen. Din tro følgesvend vil du sikkert nødig undvære, når du lige skal tjekke noget på Instagram på din iPhone, eller du vil se en film på din iPad i flyet.

Derfor gør du også klogt i at beskytte dit device bedst muligt, så du altid har underholdning ved hånden. Du kan eksempelvis beskytte din iPad med et iPad cover for at holde den fri for ridser og skrammer. Her får du tre gode tips til beskyttelse af dit device.

Beskyt med film

Mens din iPhone eller iPad ligger i lomme eller taske, er den ekstra udsat for ridser. Her ligger de typisk op af nøgler, bøger, kuglepenne eller andet, der hurtigt kan give dit device et ridset og trist udseende. Det er nemlig særligt, når du ikke bruger den, at den i høj grad er modtagelig for skrammer.

Derfor er det en god idé at beskytte skærmen med beskyttelsesfilm. Filmen er et gennemsigtigt lag, der ’påklistres’ skærmen, helt uden at du kan se det. Det går hverken udover farvenuancer eller touch. Der findes forskellige varianter af beskyttelsesfilm. Nogle er lavet af plastik, mens andre er lavet af glas. Vælger du en beskyttelsesfilm i plastik, er du effektivt beskyttet mod skrammer og ridser, men den beskytter ikke mod stød og slag. Det gør en i glas derimod. Glasset absorberer stødet, så det ikke er glasset under, der tager skade.

Beskyt med sleeve

Du kan også beskytte dit device med et sleeve, der ofte også kaldes etui af producenter og forhandlere.

Et sleeve beskytter både for- og bagside – men udelukkende når du ikke bruger din iPhone eller iPad, fordi du kun gemmer dem deri, når de ikke er i brug. Til almindelig hverdagsbrug er de fleste sleeves tilstrækkeligt modstandsdygtige overfor stød og slag, hvis du eksempelvis taber din iPhone ud af lommen. Men arbejder du steder, hvor du i højere grad risikerer at tabe den, kan det være en idé at anskaffe et sleeve, der er udført i et ekstra stærkt materiale, så slaget ikke når ind til devicet.

Beskyt med cover

Hvis du gerne vil beskytte bagsiden af din iPhone eller iPad hele tiden – også når du bruger den – kan et cover være den optimale løsning for dig. Der findes et utal af coves i forskellige farver og materialer, så du har alle muligheder for at gøre dit device personligt. Du kan både vælge et backcover, der udelukkende beskytter bagsiden, mens skærmen er fri. Men du kan også beskytte det hele ved hjælp af en booklet, der gør det let at klappe skærmen fri, når du skal bruge den, og dække den til, når du ikke skal. Vælger du den løsning, behøver du ikke en beskyttelsesfilm.

Er du derimod en af mange, der undlader at beskytte sit device med et cover, fordi du ikke vil gemme det elegante design væk i plastik og læder? Så bør du vælge et gennemsigtigt cover, hvis du gerne vil bevare det eksklusive udtryk. Der findes mange tynde covers, der næsten ikke er synlige, når de er på, men som giver effektiv beskyttelse til dit device.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Guide: Sådan vælger du de rigtige golfsko

Tips og tricks til den perfekte sæson i drivhuset