in

Guide: Hold dine smykker smukke

Elsker du tidløse smykker fra Susanne Friis Bjørner, eller er du mere til de helt klassiske fra Georg Jensen? Uanset hvad giver smykker lige outfittet et ekstra pift, men de kan også hurtigt miste piftet, når de bliver mørke, ridsede og triste at se på. Men hvordan passer du bedst på dine smykker, så de tilfører dit look ekstra glamour? Det får du gode råd til her.

Rens dine smykker derhjemme

Uanset hvor godt du passer på dine smykker, vil de med tiden blive snavsede og få en oxideret overflade – også selvom det er et smykke i allerhøjeste kvalitet. Overfladen forandrer sig både på grund af sved og syre fra kroppen, men også snavs fra hud og cremer sætter sig som skidt på smykkets overflade.

Heldigvis kan du let selv rense dine smykker derhjemme. Hvis du vil rense dine sølvsmykker, skal du faktisk kun bruge få husholdningsmidler og denne fremgangsmåde:

  • Læg sølvpapir i bunden af et fad eller en skål og drys groft salt over
  • Varm vand i en elkedel og hæld over både sølvpapir og salt
  • Kom dine sølvsmykker ned i skålen og lad dem ligge lidt. Hold øje med smykkerne, ligger de for længe, kan sølvet tage skade. De skal derfor kun ligge i blandingen til de igen er blanke.
  • Skyl dem under koldt vand og tør efter med en klud.

Til guldsmykker:

  • Tag en skål frem og fyld den med lunkent vand og en smule opvaskemiddel
  • Kom smykkerne i sæbeblandingen i et par minutter, indtil sæben virker
  • Børst guldsmykkerne efter med en blød børste, når du tager dem op af vandet
  • Skyl sæberester af med vand og lad smykkerne tørre
  • Tør dem til sidst af med en blød klud

Opbevaring af dine smykker

Efter du har renset dine smykker og de igen er fine, er det en god idé at opbevare dem på en måde, så du bedst bevare den fine overflade. Det allerbedste er at opbevare dine smykker i en lille æske eller pose hver for sig. Ligger de sammen, kan de nemlig hurtigt ridse hinanden.

Når de ligger i en æske eller pose, udsættes de ikke for direkte sollys eller luft, som kan være med til at misfarve dem.

Pas godt på dine smykker

Smykkers funktion er naturligvis at udsmykke, og nede i en æske gør de ikke meget gavn. Men alligevel er det en god idé, at du af og til tager dine smykker af. Det gælder især, når du skal sove, går i bad, gør rent, dyrker sport eller på anden måde er fysisk aktiv.

Undgå også, at dine smykker kommer i kontakt med kemikalier. Det kan eksempelvis være fra cremer, makeup eller parfume. Af samme grund er det derfor en god idé at tage dine smykker på som det sidste, inden du forlader dit hjem – på den måde passer du nemlig bedst muligt på dem.

Pas også på, at dine smykker ikke får stød, slag og ridser. Eksempelvis bør du ikke have dine fineste ringe på, når du kører bil. Det er nemlig svært at undgå slag og ridser fra gearstangen, hvis du skal køre bil.


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Gaven til konfirmanden

FB-kvinder sejrede sikkert i Sundby