||
Miljøchef Inger Seeberg (til højre) og miljøkoordinator Anne Kristensen fra Københavns Lufthavns miljøafdeling står ved brandøvelsespladsen
in

Brandslukningsskum satte skadelige spor i grundvandet

FORURENING. Københavns Lufthavns brandvæsen testede i over 30 år slukningsskum, der indeholdt skadelige fluorerede stoffer (PFAS). Siden er der fundet PFAS i grundvandet, og derfor droslede Dragør Vand A/S (nu HOFOR) i 2011 ned for to drikkevandsboringer. Vi har mødt lufthavnens miljøafdeling, der fortæller om deres arbejde for at holde PFAS væk fra områdets drikkevandsboringer.

Af Hanne Bjørton
hab@minby.dk

LUFTHAVNEN: I 2011 besluttede Dragør Vand A/S at skrue ned for tapningen til St. Magleby Vandværk fra to drikkevandsboringer tæt ved lufthavnen.
Årsagen var, at vandprøver i boringer tæt ved lufthavnens Brandøvelsesplads Syd i december 2010 afslørede en forurening med skadelige fluorerede stoffer (PFAS).
Stofferne er svært nedbrydelige, de ophobes i naturen, hvor de kan optages i fødevarer. Stofferne kan blandt give kræft, påvirke fostres udvikling og immunsystem, og de er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Forureningens kilde var velkendt. Lufthavnens brandvæsen – Brand og Redning – har fra starten af 1970’erne øvet brandslukning med en type brandslukningsskum, der indeholdt PFAS. Lufthavnens brandvæsen udfasede skummet allerede i 2008.

Tidligere har ingen angiveligt anet noget om stoffernes skadelige virkninger. Først i midten af 2011 forbød EU brugen af brandskum med PFAS, og først i 2015 kom der danske grænseværdier for PFAS i drikkevand.

Dragør Vand fandt spor af stofferne i de to drikkevandsboringer i 2011 og neddroslede dem. Omfanget af PFAS i prøverne overskred dog aldrig de grænseværdier for drikkevand, der fire år senere blev fastlagt.

Forurening tvinges væk

I Danmark bryster vi os af, at vi kan tappe rent drikkevand direkte fra vandhanen. Men faktisk er det mange steder kun muligt, fordi hydrauliske systemer og renseforanstaltninger konstant sørger for, at skadelige forureninger holdes i afstand af drikkevandsboringer.

Det var præcis, hvad der blev sat i gang i lufthavnen efter fundet af PFAS-forureningen i 2011, fortæller miljøchef Inger Seeberg og miljøkoordinator Anne Kristensen.

»Vi gik ret hurtigt i gang med at lægge en plan for, hvad vi skulle gøre ved det. Vi fik lavet en ny undersøgelse og fik sat et midlertidigt afværgeanlæg op med kulfilter til at rense vandet,« fortæller miljøchef Inger Seeberg.

Luftfotoet viser Københavns Lufthavns brandøvelsesplads med fly-mockup’er, som lufthavnens brandvæsen bruger til brandslukningsøvelser. De fem blå prikker i nederste højre hjørne med cifrene 2084902-2084906 markerer afværgeboringer, der indkapsler PFAS-forureningen. Illustration: Københavns Lufthavn. (klik på billedet for at gøre det større)

Hvad er et afværgeanlæg, og hvordan fungerer det?

»Princippet er, at man flankerer forureningen i den retning, forureningen har tænkt sig at stikke af. Det gør man ved hjælp af dybe boringer. Så pumper du vand op og leder det hen til et anlæg, hvor der er nogle kulfiltre, som du leder vandet igennem, og så kommer det rent ud i den anden ende. Samtidig fikserer man også forureningen, for når man suger i boringer, så løber vandet til boringerne, i stedet for at løbe væk derfra,« forklarer miljøkoordinator Anne Kristensen.

»En ting er, at man har en forurening, men det næste er, hvilken risiko den udgør, og der er de allernærmeste boringer til drikkevand vores primære fokus og bekymring, og det er jo først og fremmest dem, HOFOR har til Dragør. Så vi har også haft en ret tæt dialog med HOFOR,« siger Inger Seeberg.

Bekæmper ældre forurening

I 2014 smeltede sagen sammen med rensning af en ældre forurening. Region Hovedstaden, og før den Københavns Amt, har nemlig siden 1992 haft afværgepumpning af en forurening af klorerede opløsningsmidler.

Den stammer fra en virksomhed, som producerede fly på lufthavnens areal.

Region Hovedstaden har derfor et kulfilteranlæg i drift tæt på, hvor PFAS-forureningen blev fundet, og anlægget kunne også anvendes til det.

»Vi fik lavet en tilkobling til regionens afværgeanlæg, og så driver vi det sammen,« siger miljøchefen.

De tre tanke med kulfiltre, hvor vandet renses. Foto: Hanne Bjørton

Afværgeboringer pumper vand op til anlæggets tre tanke med kulfiltre.

»Så bliver vandet kørt igennem alle tre tanke med kulfiltre fra top til bund. Under gulvet er der en tank, hvor der kan være 60 kubikmeter renset vand, og det bliver så pumpet ned til brandøvelsespladsen til en sekundavand-tank, og så kan de bruge vandet der. Det er aktivt kul, hvor forureningen sætter sig på selve kullene. Ved at sætte dem tre i serie, får man forureningen sat i det første, og så kan der godt stadig være forurening i vandet, når det kommer til næste, men det bliver mindre og mindre derhenad. Vi skifter filter hver ottende uge, så vandet i den anden ende kan være rent. Man skifter filter nummer et og det, der var nummer to før, bliver nummer et, så man sørger for at få brugt kullene fuldt ud. Filtrene tømmes til sidst for kullene, og de bliver brændt af ved høje temperaturer, så stofferne bliver fjernet,« siger Anne Kristensen.

Efter vandet er renset i kulfiltrene, benyttes det ikke til drikkevand, men ledes i stedet over til en stor tank, som lufthavnens brandvæsen bruger til slukning og nedkøling af øvelsesudstyr på brandøvelsespladsen.

Selv om PFAS-forureningen holdes væk fra drikkevandsboringer, findes den stadig i jorden under brandøvelsespladsen.

Kan man ikke gøre noget ved forurening i jord – rense det ud af jorden?

»Nej. På det tidspunkt, da vi fandt ud af, at der var forurening, var der ikke andre i Danmark, der vidste ret meget om de her stoffer. Så der har heller ikke været nogen håndteringsmuligheder. Det man kan gøre nu er at pumpe grundvand op og rense det. Der er ikke rigtig andre metoder,« siger Anne Kristensen.

»Den eneste metode, man kender til med PFAS, det er at brænde det ved meget, meget, meget høje temperaturer. Vi har ikke noget anlæg i Danmark, der kan det,« siger Inger Seeberg.

Ny PFAS-forurening i 2014

I 2014 blev der imidlertid fundet PFAS-forurening endnu et sted i lufthavnen.
Mens Brandøvelsesplads Syd ligger øst for lufthavnens landingsbaner, blev der fundet PFAS tæt ved lufthavnens Brandstation Vest, som ligger vest for landingsbanerne.
Her har der i årene 1972-1998 været ugentlige skumafprøvninger sydvest og nordøst for brandstationen for at teste, at skumkanonerne virkede som de skulle.

En brandmand fra Brand og Redning udpegede de steder, hvor skum-afprøvningen alt efter vindretning havde foregået. Så gik arbejdet med at lokalisere forureningens omfang i gang – først med en række boringer fra september 2014 til januar 2015.

»Vi startede med at få lavet omkring 20 boringer på hver side af brandstationen, hvor vi vidste, at de nøjagtigt havde holdt og sprøjtet ud,« fortæller Anne Kristensen.

Der blev taget jordprøver og vandprøver, og i grundvandsprøverne blev der fundet koncentrationer af forskellige fluorerede stoffer på 23,54 -132,14 mikrogram per liter, hvilket er 1320 gange højere end Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium på 0,1 mikrogram per liter.

Det skal dog understreges, at prøverne blev taget i seks-otte meters dybde. Drikkevandsboringer tapper vand væsentligt længere nede i undergrunden.

»Når man har resultatet af boringerne, så skal man have afgrænset omfanget af forureningen både i jorden og i grundvandet – og både til siderne og nedad. Vi startede med at få lavet vandprøver hos enkeltmandsindvindinger langs Tømmerupvej. Det er private boringer, som ikke er koblet på vandværket. De lå 400-1.500 meter væk fra brandstationen, og der var en enkelt af dem, som havde spor af PFAS, men langt under grænseværdien,« fortæller Anne Kristensen.

»Vores primære fokus var og er igen at få undersøgt, om det havde nået vand, som bliver brugt til forsyning i en eller anden form. Så vi fik lavet de prøver ude hos enkeltindvindingerne i samarbejde med Tårnby Kommune, de hjalp os med at informere borgerne om, at der ville komme nogen ud og tage prøver – de er jo tilsynsmyndighed i forhold til vandet. Og da var vi selvfølgelig rigtig glade for at se, at det ikke var nået ud til dem,« siger Inger Seeberg.

Siden er der lavet dybere boringer for at afgrænse, hvor langt ned forureningen er nået.

»Drikkevandet bliver pumpet op fra kalklaget. Øverst har vi sand og ler, og nede under den møder vi Københavnerkalken, og nede under den er der noget porøst kalk, som man kan pumpe drikkevand op af. Vi har fået lavet boringer i det øverste sandlag og så nogle som er afproppet, så man kan prøvetage både foroven i kalken og 40 meter nede,« fortæller Anne Kristensen.

»Det tager tid. Dels fordi det er et stort arbejde at få lavet så grundige boringer, dels fordi meget af arbejdet foregår inde mellem lufthavnens baner, så der har vi nogle sikkerhedskrav,« siger Inger Seeberg.

»Vi er næsten der nu, hvor vi har afgrænset, hvor jord- og vandforureningen ligger, og så har vi et anlæg med kulfiltre stående fuldstændig ligesom det andet, som pumper grundvand op, renser det, og så er det rent vand, der kommer ud. Mens det store anlæg renser 11 kubikmeter vand i timen, renser det ved Brandstation Vest tre-fire kubikmeter vand i timen,« siger Anne Kristensen.

»Vi betragter det lidt som et midlertidigt anlæg, for vi har sat det op, mens vi stadig undersøger. Så vi skal have afsluttet undersøgelsen for at finde ud af, hvordan vi skal håndtere det og om det midlertidige anlæg er tilstrækkeligt,« siger Inger Seeberg.

Lufthavnens miljøafdeling holder møder med HOFOR og Region Hovedstaden to gange årligt og de udveksler løbende resultater af hinandens målinger.

Boringer åbnes måske igen

HOFOR overtog i 2013 vandforsyningen fra Dragør Vand A/S. Og i HOFOR er man optimistisk og vurderer, at det er lykkedes at holde PFAS-forureningerne væk fra drikkevandsboringerne.

»Siden 2011 har ydelsen i to indvindingsboringer været sat ned for at undgå, at forureningen fra Brandøvelsespladsen (PFAS) bliver trukket ned til boringerne. I analyserne efter 2016 ser vi et faldende og stabilt niveau, hvilket betyder, at HOFOR overvejer muligheden for igen at øge ydelsen i de to boringer,« udtaler Anne Scherfig Kruse, afdelingschef for Vandressourcer & Miljø i HOFOR.

Artiklen er foruden interviewet med lufthavnens miljøafdeling baseret på aktindsigter hos HOFOR og Tårnby Kommune. Københavns Lufthavn orienterer selv om håndteringen af den første forurening fra 2011 på sin hjemmeside www.cph.dk under ‘Miljø og energi’.

Fakta om PFAS (fluorerede stoffer)
PFAS (perfluoroalkylated substances) eller fluorerede stoffer er svære at nedbryde. Nogle har en halveringstid i naturen på op mod 100 år. De ophobes i naturen, hvor de kan optages i fødevarer og dermed ende i os mennesker. Her kan de bl.a. give kræft, påvirke fostres udvikling og immunsystem og er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
PFAS har tidligere været anvendt i skum til brandslukning. Ved Brandstation Vest i Københavns Lufthavn var der f.eks. i 1972-1998 ugentligt skumafprøvning sydvest og nordøst for brandstationen. Ved Brandøvelsesplads Syd er skummet anvendt til 2008
PFAS anvendes desuden blandt andet til mademballage samt til at skabe åndbarhed, vandtæthed og smudsafvisning i tøjproduktion.
Kilde: HOFOR-rapport fra december 2016 samt www.mst.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Kristinas sauna i en cirkusvogn

Cykelparkering ved stationen plages af mange tyverier