Ask La Cour(th.) Anne-Maria Dobsa i midten Jacob Shaw (tv.) debatterer frem og tilbage om tempoet i musikken. Fotos: Martin Sørensen

Ukendt dansk stjerne skal danse i Nordvest

FORESTILLING. Der er international klasse, når cello og dans smelter sammen i Dansekapellet på Bispebjerg Torv. Instruktøren håber, at hun kan lokke en bred skare af danskere til at se forestillingen, selvom det er ukendt land for mange.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

DANS: I weekenden bliver kuplen i dansekapellet indtaget af en ukendt dansk balletstjerne. Ask La Cour Rasmussen er til daglig solodanser ved New York City Ballet. Nu skal han optræde i Nordvest med Jacob Shaw, som er prisvindende cellist. Forestillingen er iscenesat af instruktør Anne-Maria Dobsa.

»Kuppelsalen er et helt fantastisk rum. Det giver mulighed for, at publikum kan sidde hele vejen rundt om. Det giver en intimitet, der er svær at finde andre steder,« siger Anne-Maria Dobsa, som selv bor i Nordvest.

Hun skal sammen med de to kunstnere fortolke Benjamin Brittens 3. solosuite for cello. Stykket er formentlig ukendt for de fleste, men instruktøren håber alligevel, at hun kan lokke et bredt publikum til kuplen.

»Jeg tror, alle kan få noget ud af at komme så tæt på kunstnerne. Man kan være med i intimiteten,« siger hun.

Stykket handler om 9 livsfaser. Vil den almindelige kulturbruger være i stand til at se det?

»Nej. Men det behøver de heller ikke. Det er ikke meningen, at man skal kunne det. Men man vil kunne se den følelsesmæssige rejse, som danseren går igennem,« siger hun. Når trioen er færdig i dansekapellet tager de på turne i USA, Tyskland og England.

Der er tre forestillinger i dansekapellet. Lørdag klokken 16 og 19.30 og søndag klokken 19.30.

Det koster 75 kroner at komme ind.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Simon Reenberg

Om journalisten Simon Reenberg

Jeg er ansvarlig for minby.dk og Facebook-siden af samme navn. Har du et tip til en god historie i København, så skriv til mig på info@minby.dk.

Mange danskere spiller på mobilen

Debat: Røde partier på Nørrebro: Stop regeringens stigmatisering