Leif Sylvester er født og opvokset på Amager og har boet i Store Kongensgade. Men bilosen og den hektiske hverdag blev for meget for hans lunger
in

»Jeg er stadig en lover-man«

Ny bog. -Danmark & mig- hedder den seneste bog af forfatter og kunstner Leif Sylvester, 77 år, der er lykkelig med den eneste ene nummer fem. Vi mødte ham i galleriet i Borgergade til en snak om kærlighed og omveje.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

PORTRÆT: For Leif Sylvesters skyld kunne vi godt nøjes med at have tre årstider; forår, sommer og efterår. Lige nu glæder han sig til, at det bliver lunere i vejret, og kvinderne begynder at cykle rundt med bare ben.

»Det bliver dejligt – det er da godt, at man har sin fantasi om vinteren,« siger den 77-årige skuespiller, kunstner, og forfatter Leif Sylvester med et smil, så ens kinder skifter farve fra vinterbleg til hindbærrød.

På fredag udkommer bogen ’Danmark og mig’, der er en hyldest til fædrelandet og er en samling fotos og billeder af ting han har opdaget i naturen på sommerens cykeltur.

Ideen fik han, da han sammen med en kammerat var ude at cykle rundt på Amager og i naturen, hvor han har set gravhøje, som han i bogen beskriver som den himmelske bue.

Her har fordums folk sat deres fod, levet og mødt deres død, og dybt herunder ved egens rod, har jorden åbnet sit skød. (uddrag fra digtet ’Den Himmelske Bue’)

»Det er fantastisk at stå oven på en gravhøj og tænke på, at her for tusind år siden boede her folk. Det er det, naturen kan – ligesom et gammelt træ på 200 år – tænk, hvis det kunne tale.«

Bogen er en samling af fotos og billeder fra cykelture i Danmark og fra hans opvækst.

»Jeg er glad for at være dansker – jeg bliver altid glad, når jeg har været ude at rejse og kommer hjem igen. Jeg synes, vi har et dejligt land, og danskhed er vel meget noget med hygge. Men vi kunne godt lære at nyde livet lidt mere – vi har så travlt med at arbejde og arbejde for så at kunne holde fri. Det virker helt mærkeligt, synes jeg. For mig flyder mit arbejde sammen med fritiden, men det er, fordi jeg elsker det, jeg laver – så er det ikke en pligt. Jeg kunne jo bare lade være.«

Ama’r-drengen

Leif Sylvester er født og opvokset på Amager – og på spørgsmålet om, hvad forsiden skulle være, hvis bogen hed København og mig, kommer det prompte: Amagerbrogade.

»Det er her, jeg er vokset op, og her jeg har alle mine minder. Men hvis jeg skal være ærlig, så må jeg sige, at jeg er glad for, at jeg i dag bor på landet og så tager ind til byen ind imellem. Der er for mange biler og for meget forurening – det har mine lunger ikke godt af,« siger Leif Sylvester, der ikke løber stærkt længere.

Lungeproblemer gør, at han må hive efter vejret, og det var også grunden til, at han for nogle år siden flyttede fra København – for at få mere frisk luft.

I dag bor han med sin kæreste Lisbeth i Asserbo i Nordsjælland, men har galleri i Borgergade, Galleri Python.

Han har haft flere længerevarende forhold og har børn med tre kvinder. Nu har han igen mødt den eneste ene. Nummer fem, som han siger.

»Jeg tror på, at der er mange til os alle. Man får nogle hak i tuden i løbet af livet og giver nogle hak – sådan er det jo, men jeg har altid troet på kærligheden, og hver gang jeg har været alene, har det aldrig været ret længe – højst et halvt år. Jeg er meget glad nu. Vi har det godt sammen, og vi har fundet balancen i frihed og lyst til at være sammen. Det er hemmeligheden, tror jeg,« siger Leif Sylvester, der trods helbredet stadig har glimt i øjet og er rap i kæften.

»Jeg er stadig en lover-man. Jeg elsker at ligge og nusse og kæle om morgenen. Det er det bedste.«

I bogen ’Danmark og mig’ kommer vi med tilbage til Sylvesters barndom og ungdom, og nogle begivenheder er sammenkogt til få linjer i digte, der hører til billederne.

Som i kapitlet ’Udvikling’, der lige så godt kunne hedde ’Min opvækst’, der både handler om den store sorg, da lillebroren døde som ni-årig pga. bughindebetændelse og hans første ægteskab. Om tiden hjemme i køkkenet på Amager med en mor, der aldrig kom sig over sorgen, og til livet som soldat.

Gennemstegte bøffer med sovs og kartofler så aldrig skyggen af salat – så pludselig en dag var min ungdom slut, jeg var udlært og skulle ind som soldat og en af de sidste dage kom kæresten fandme tilbage så mens jeg var inde, fik jeg min kvinde vi blev gift og fik hurtigt en datter og det var så det sagde den unge forfatter.

Proces og omveje

»Livet er jo besværligt – dejligt besværligt – det er besværligt at have børn, at have en kæreste og at have bil. Så går den i stykker på motorvejen, men hvad er det værste der kan ske. Brug dog tiden, se dig omkring og nyd det.«

Leif Sylvester er uddannet tømrer, men kunsten har hele tiden været hans passion.

Han bruger dog sin uddannelse i kunsten, som han også ser som en proces.

»Hvis du skal bygge et hus, er du nødt til at se det færdige resultat, gå tilbage og så gå frem – jeg kalder det at arbejde i proces. Det er det samme med kunst. Du er nødt til at se billedet for dig, før du kan gå i gang. Sådan var det også, da vi lavede Circus Casablanca (med Erik Clausen, red.) – da skulle vi også vide, hvilket billede folk skulle have – skal jeg komme flyvende gennem luften – okay, så skal vi have en kanon – hele tiden processen,« siger han,

Hvad så med livet og kærligheden?

»På en måde er det det samme, for hvad er det, man gerne vil opnå? Hvilket liv vil man leve? Jeg ser sådan på det, at man træffer beslutning om sit liv hele tiden. Skal man gå til højre eller venstre – hvilken vej vil du gå? Men man skal også huske omvejene – de er også gode, for nogle gange sker der noget godt, når man tager en omvej.«

Bogen ’Danmark og mig’ udkommer fredag 16. marts.Mød Leif Sylvester til en koncert på Mojo 21. marts klokken 20.00

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Frank Jensen vil have Nordvestpassagen

Ny børneleder i FB