Skoleleder på Lykkebo Skole
in

R: Tosprogede skal fordeles bedre

FORSLAG. De Radikales medlem af Børne- og Ungdomsudvalget Tommy Petersen stiller forslag til forvaltningen om, at der højst skal være en tredjedel tosprogede i skoler og daginstutioner. Vidtgående og risikabelt, lyder det fra forsker.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

MANGFOLDIGHED: Ingen af byens vuggestuer, børnehaver eller folkeskoler må have mere end en tredjedel tosprogede børn. Sådan lyder et nyt forslag fra Radikales Tommy Petersen, der er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Med forslaget vil han nu bede forvaltningen om at udarbejde en model for, hvor man kan fordele de tosprogede elever mere ligeligt på skolerne.

Baggrunden for medlemsforslaget er blandt andet en netop offentliggjort kvalitetsrapport over kommunens folkeskoler, der blandt andet viser, at kun 18 procent af eleverne fra Tingbjerg Skole er vurderet uddannelsesparate.

Brændende platform

Ifølge Tommy Petersen er der grund til at se på en model, hvor fordelingen af tosprogede elever bliver rimelig, så man undgår ghettodannelser og i sidste ende flugt fra folkeskolen.

»Det har længe været en brændende platform, og forskning viser, at når vi er oppe over 40 procent to-sprogede, så går det ud over fagligheden, og det bekræfter kvalitetsrapporten – de skoler, der klarere sig dårligt har en stor andel af to-sprogede. Derfor er det nødvendigt, hvis vi tager børn og unge alvorligt, at vi som kommune sørger for, at ingen skoler har mere end en tredjedel tosprogede,« siger Tommy Petersen, der erkender, at det er en svær ligning.

»Det bliver dog ikke lige let alle steder, og det vil være meget svært at opnå målsætningen i området omkring Tingbjerg. Det er dog en bunden opgave, og vi må sikre blandede skoler,« lyder det fra Tommy Petersen.

Den forskning, han henviser til, er udarbejdet af blandt andre professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

»Når vi kommer over 40 procent begynder der at komme problemer i læringen, og man mister den positive kammerat-effekt. Man lærer ikke alene – det, der kommer ud af ens kammeraters mund, er også meget givende, og derfor bliver den gevinst mindsket, hvis andelen af tosprogede er høj. Desuden forsvinder de ressourcestærke elever, hvis der er mange to-sprogede,« siger Niels Egelund.

Drastisk indgreb

Selvom han mener, at der er for mange skoler i København, der har en stor del af tosprogede, så mener han, at det konkrete forslag er for vidtgående.

»Det er et meget drastisk indgreb i børnenes liv, at man tvinger dem væk fra deres lokalmiljø. Det er ubehageligt, og jeg synes, at forslaget er for vidtgående og overraskende at det kommer fra radikal side. Men omvendt er det også nødvendigt, at der bliver gjort noget for at undgå de her store andele,« siger Niels Egelund.

Han mener i stedet, at løsningen kan være at de enkelte skoleledere på de skoler, hvor andelen af tosprogede er høj, opfordrer lokalmiljøet til at vælge folkeskolen.

»Det har vi set med gode resultater fra Rådmandsgades Skole og Guldbergsgade Skole, hvor forældre og ledere har gjort et fantastisk stykke arbejde for at få etnisk danske elever til at vælge folkeskolen fremfor den private,« siger Egelund.

Tommy Petersen regner med, at der ligger en model klar til politisk behandling inden juni.

Frygter nærmiljøet

Både Konservative og Venstre fra Børne- og Ungdomsudvalget er enige i, at der skal være en bedre fordeling. Men de er også forbeholdne.

»Vi skal passe på, at vi ikke ødelægger nærmiljøet og tvinger børn væk fra deres lokale skole. Det vil vi nødigt. Jeg er enig i, at det ikke går, som det er nu, men vi skal se nogle flere modeller på en løsning, før vi kan tage stilling til det,« siger Jens-Kristian Lütken (V).

Konservatives Helle Bonnesen frygter at børnene bliver taget som gidsler.

»Jeg er enig i, at der må gøres noget, for vi kan ikke have skoler med så stor en procentdel tosprogede, men jeg vil meget nødigt have, at de tosprogede børn bliver gidsler i den her sag. Det har de ikke fortjent,« siger Helle Bonnesen.

SFs Annika Smith ville ikke kommentere et forslag, hun ikke har set.

Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen er ikke lun på idéen.

»Det er ikke et håndtag, jeg vil dreje på. Det vil betyde en befolkningsregistrering, og vi skal tale om ikke-vestlige og ikke-europæere – i forvejen deler vi folk op. Jeg tror til gengæld, man skal styrke dansk som andetsprog,« siger Gorm Anker Gunnarsen.

Fællesskabet er vigtigt

På Lykkebo Skole udgør de tosprogede elvever 45,8 procent og her anerkender leder Søren Friis, at der er politisk vilje til at sætte fokus på problemstilling. Han mener dog, at man skal se i en anden retning:

»Efter min opfattelse handler det klart om at ændre på forældrenes indstilling til at have et barn, der går i skole. Og her handler det ikke om baggrund. Vi har også eksempler på etnisk danske forældre, der ikke orker det, eller har så travlt med deres egen karriere, at de ikke finder tid til at komme i skolen og vise barnet, hvorfor det er vigtigt at gå i her. I situationer som denne ville det være rart med nogle redskaber til at håndtere de familier, der ikke ønsker at deltage i fællesskabet,« siger han og tilføjer.

»Det er klart, at vi på et eller andet tidspunkt vipper til fagligheden, hvis vi har en stor andel af børn, som ikke taler dansk, ellers om kun taler meget ringe dansk. Så længe vi får de krævede ressourcer til at arbejde med de tosprogede, så når vi altså ret langt.«

Søren Friis synes, det er svært at sætte et præcist tal på, hvornår der er for mange tosprogede elever på en enkelt skole.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Jerngitre på vej efter dødsulykke

BILLEDSERIE: Da Skibbroen var en skjult oase i et halvgemt havneløb