Der har tidligere været planer om at bygge containerboliger til hjemløse på den tomme grund
in

Ingen lommepark på Jagtvej 69

GRUNDSTRID. Ingen ville støtte SF i at købe Jagtvej 69. Grunden er fortsat tom, og SF vil ikke bare lade den ligge.

Af Simon Reenberg

isre@minby.dk

ENSOMT: Grunden, hvor det gamle ungdomshus lå, ligger stadig øde hen. Det har den gjort, siden ungdomshuset blev ryddet i 2007.

På et møde i Københavns Borgerrepræsentation i sidste uge stillede SF forslag om, at kommunen køber grunden tilbage og laver en lommepark med et monument, der hylder kvindernes kamp for flere rettigheder.

Mens grunden i dag mest er kendt for at have huset den københavnske ungdom, så var det tilbage i 1910 arnestedet for kvindernes internationale kampdag, som fejres verden over i morgen (8. marts .red).

SF alene på Rådhuset

På mødet i borgerrepræsentationen stod det dog klart, at SF var det eneste parti, der ønskede en lommepark på stedet.

»Vores forslag udløste en heftig debat i salen, og det stod hurtigt klart, at der ikke var andre partier, der mente det samme som os,« siger Klaus Mygind (SF).

Flere af de andre partier mente ifølge SF’eren, at kommunen skulle bruge sine penge på anden vis.

Grund må ikke være tom

Grunden er privatejet og ligger øde hen. Der har løbende været forskellige bud på, hvad den kunne bruges til, men indtil videre har den ligget i 11 år.

»Vi vil fortsat arbejde for, at der kommer til at ske noget på grunden. Det er uacceptabelt, at grunden har ligget hen i 11 år,« siger Klaus Mygind.

Der har tidligere hersket en frygt for, at det autonome miljø i København ville modsætte sig, at grunden blev brugt til andre formål end et ungdomshus, men SF-politikeren mener ikke, at man skal lade sig styre af den frygt.

»Det er simpelthen ikke rimeligt, at man skal frygte hærværk på en grund i en sådan grad, at man ikke tør bygge noget på den,« siger han.

Grunden er i dag ejet af Udviklingsselskabet af 2010 ApS.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Story MakerGallery MakerContent AuthorList MakerQuiz MakerEmoji Champ

Tryghedschef i Mjølnerparken: Nyt udspil får os i mål

Kærlighedens svære valg og fravalg