||
Finn Rudaizkys valgbarhedssag fra maj 2017 har haft betydning for nye regler på området. Arkivfoto: Martin Sørensen.||
in

Alle partier vil skrotte Valgbarhedsnævnet

VALGBARHED. Alle partier i Folketinget bakkede lovforslag om at nedlægge Valgbarhedsnævnet op ved førstebehandlingen 20. februar. Finn Rudaizkys exit i fjor fra Borgerrepræsentation og regionsråd satte spot på behovet for nye regler.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

CHRISTIANSBORG: Samtlige partier i Folketinget bakkede lovforslaget om at nedlægge Valgbarhedsnævnet op, da det blev førstebehandlet 20. februar.

Valgbarhedsnævnet afgør, om byråds- og regionsrådsmedlemmer, der har modtaget en dom, er værdige til at fortsætte i deres politiske embede.

Men i december aftalte regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale, at nævnet skal nedlægges og den skønsmæssige behandling af sager erstattes af objektive regler for, hvilke domme, der udløser tab af valgbarhed.

I følge lovforslaget sker det, hvis personen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf, dømmes til anbringelse i institution eller til forvaring, eller hvis den pågældende frakendes kørekort ubetinget.

Foruden aftaleparterne var Enhedslisten og Alternativet ved førstebehandlingen positivt stemt overfor lovforslaget, og dermed var opbakningen komplet i Folketingssalen.

Den politiske velvilje til at ændre reglerne er som tidligere fortalt i Amager Bladet opstået, efter medlem af Københavns Borgerrepræsentation og regionsrådet i Region Hovedstaden, Finn Rudaizky (DF) fra Christianshavn, i maj 2017 af Valgbarhedsnævnet blev fundet uværdig til at beholde sine politiske embeder.

Det skete efter, at han 9. februar 2017 blev dømt i Københavns Byret for at have videregivet fortrolige oplysninger til avisen B.T. om Omar El-Hussein, der i februar 2015 skød og dræbte en person foran Krudttønden på Østerbro, en person foran den jødiske synagoge i Krystalgade i City samt sårede flere betjente. Rudaizkys dom udløste en bøde til ham på 10 dagsbøder à 1.000 kroner.

Havde de kommende nye regler været gældende i maj 2017, ville Rudaizkys bødestraf ikke have ført til hans exit.

Forskelsbehandling

Til sammenligning afgjorde Valgbarhedsnævnet i december 2017, at Freddy Blak (S) kunne fortsætte i regionsrådet i Region Sjælland.

Kort før regionsrådsvalget 21. november blev han ellers dømt efter samme paragraf som Finn Rudaizky for at have lækket oplysninger til en journalist fra Weekendavisen i Atea-sagen (en sag, hvor Region Sjælland politianmeldte Nordens største it-leverandør Atea og medarbejdere i regionen for bestikkelse i forbindelse med et stort it-udbud). Blak fik 10 dagsbøder à 500 kroner.

Flere ordførere antydede under førstebehandlingen, at der var sket forskelsbehandling i Valgbarhedsnævnet. Blandt andre Venstres ordfører Carl Holst.

»Jeg synes, vi har set enkelte eksempler på afgørelser i det hidtidige system, der lidt kunne tyde på en manglende ensartethed for Jørgen Hattemager og Kong Salomon, i forhold til hvilken afgørelse der er blevet truffet om et kommunalbestyrelsesmedlems eller regionsrådsmedlems valgbarhed, og det duer ikke,« sagde Holst.

Finn Rudaizky blev ved valget 21. november genvalgt til både regionsrådet og Borgerrepræsentationen.

Politikere skal selv indberette dom

Mens der i de gældende regler ikke er beskrevet en forpligtelse for byråds- og regionsrådspolitikere til at orientere Valgbarhedsnævnet, byrådet eller regionsrådet om, når man får en dom, så lægger det nye lovforslag op til, at lokal- og regionspolitikere fremover selv skal indberette til borgmester eller regionsrådsformand, hvis de får en af de domme, som fratager dem deres valgbarhed. Og der skal fremlægges dokumentation for dommen!

Valgbarheden mistes, hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem 1) ved endelig dom idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf, 2) dømmes til anbringelse i institution eller forvaring, eller 3) ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget frakendes kørekortet.

Tabet af valgbarhed gælder i tre år efter at straffen er udstået, ophævet eller bortfaldet. Er straffen på over seks måneders fængsel eller forvaring, er fristen dog fem år.

Hvis fristen på tre år udløber inden for samme valgperiode, kan politikeren på ny indtræde som medlem.

’Glemmer’ et medlem at oplyse om en dom, og opdages den først senere, så udvides den periode, hvor medlemmet er frataget sin valgbarhed, med det antal dage der er gået, fra den endelige dom faldt, til borgmester eller regionsrådsformand fik kendskab til den.

En dom om betinget fængselsstraf medfører ikke tab af valgbarhed ud over den valgperiode, hvori den endelige dom falder.

Den gældende bestemmelse om, at opstilling som kandidat altid kan ske, selv om man har tabt valgbarheden på grund af straf, videreføres i lovforslaget.

Lovforslaget skal nu i udvalgsbehandling og derefter 2. og 3. behandling i Folketingssalen. Den nye lov forventes at træde i kraft 1. april.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Forældre fik virtuelt kig ind i mobbekulturen

Endelig en film om folkelig Dragørsanger