Pr-foto: Sif Meincke
in

Ludermanifestet. En aften med foredrag og twerk

FOREDRAG: Vesterbro Bibliotek og Kulturhus byder på onsdag 28. februar kl. 19 på en aften hvor der bliver ’rystet med røven og talt feminisme’, som biblioteket skriver i invitationen. The Twerk Queen Show er foredrag og twerk med feministen Louise Kjølsen, der også går under navnet Twerk Queen. Hun fortæller om sin anmelderroste debutroman ’Ludermanifestet’, som hun har skrevet sammen med feministerne Ekatrina Andersen og Nikita Klæstrup. Som en del af arrangementet kan du også lære at twerke sammen med forfatteren – hvis du har lyst.

»Det vil være interessant både for dem, der læser Foucault, og dem der først lige har opdaget bevægelsen #freethenipple,« lyder det fra biblioteket.

Arrangementet inkluderer 30 min. basis twerk-undervisning. Har du aldrig hørt ordet twerk før, så kan det defineres som en dans med seksuelle undertoner bestående af hurtige hoftebevægelser og ryst med numsen.

Arrangementet er en del af ’Ord om Onsdagen’, som er et fast, månedligt litteraturarrangement i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. Det er desuden en del af KBH Læser. Det koster 30 kr. Billetter på billetto.dk cmo

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Benedicte Lorenzen

Written by Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Professorens fødselsdagsknald

Skæve boliger skal flytte