Gert Mortensen i aktion. Arkivfoto: Martin Rosenauer/Ritzau Scanpix
in

Professorens fødselsdagsknald

Det bliver en gratis kæmpefest, når slagtøjsprofessor Gert Mortensens holder 60-års fødselsdagskoncert på mandag 26. februar i Konservatoriets Koncertsal.

Af Flemming Saugmann.

red@lokalavisen-va.dk.

 

Gert Mortensen er noget så sjældent som en slagstøjsstjerne. Alligevel er det ganske gratis at få et ordentligt knald på opleveren, når over 50 slagtøjsspillere og solister fyrer slagtøjsprofessor Gert Mortensens 60-års fødselsdagskoncert af på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i det gamle Radiohus på Rosenørns Allé.

Festkoncerten finder sted i konservatoriets koncertsal mandag 26. februar kl. 19.30, og dirigenter er Thomas Søndergård og Gert Mortensen selv. Det er Mortensen og hans nuværende og tidligere studerende, der opfører værker for slagstøj af folk som Lou Harrison, Xenakis, Donatoni, Chiung-Ying Chang og Zhang Xuru.

 

E som i elektrisk

Gert Mortensen er uddannet fra solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han nu selv er professor. Inden han gik over til undervisningen, som han elsker med stort E som i Elektrisk, var han i 25 år solo percussionist i Det Kongelige Kapel.

Men det var ikke nok for den ambitiøse musiker, der var kommet fra Holstebro til hovedstaden, hvor han straks vakte opsigt og fik en række fornemme musikpriser.

Den unge mand følte en inderlig trang til at give solo-koncerter og vandt anerkendelse som en af verdens førende koncert percussionister. Han har været solist kloden rundt. Og det med kloden rundt skal virkelig forstås bogstaveligt.

 

Vilde instrumenter

Gert Mortensen har været solist på mange af de store berømte festivaler lige fra The Proms i Londons Royal Albert Hall til Beijing Percussion Festival i Kina. Og han kunne aldrig drømme om at holde sig væk fra forskningsprojekter, der er en sammensmeltning af avantgarde og musik-etnologi.

Derfor byder mange af hans koncerter på helt vilde instrumenter fra alle egne af kloden.

Og han har studeret og musiceret eksotiske steder som Mexico, Cuba, Zimbabwe, Burma, Indien, Thailand, Vietnam, Indonesien, Cook Islands og Kina.

 

Jagt på nye klange

I Gert Mortensens jagt på nye klange har han skabt et nyt instrument, en ‘glassofon’, lavet af mundblæst glas, som kendes fra den gamle italienske vinindustri. Og han har skabt store events af den eventyrlige slags, som folks taler om endnu. F.eks. et udendørs musikdrama i Italien.

Lyder det meget ordinært? Så hør her:

Et ‘Farmo-rama’ for kammerorkester, dansere, gamle traktorer og andre landbrugsmaskiner samt værktøj, dyr og fyrværkeri. Andre eksempler er danseforestillinger med afrikanske dansere og europæiske slagtøjsmusikere og balletten ‘Stone Cirkel’, hvis idé udspringer fra Afrikas magiske stencirkler med musik udført på sten.

Det gik heller ikke stille for sig, da han var kunstnerisk leder af det gigantiske verdensmusikshow ‘GloboBEATS’ på konservatoriet med over 100 musikere og dansere fra hele verden.

Han har i de senere år intensiveret sin koncertvirksomhed i Kina, hvor han har optrådt i talrige storbyer fra Shenyang i nord til Guanzhou i syd.

Man kan blive helt svedt, når man ser hans Kina-program, der omfatter begivenheder i Beijing og Shanghai, hvor han også har repræsenteret Danmark under verdensudstillingen EXPO 2010.

Gert Mortensen er underviser og er en af grundlæggerne af verdens første Music Confucius Institute på konservatoriet i København, oprettet under det kinesiske præsidentbesøg i 2012.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Bøgerne er kommet for at blive!

Ludermanifestet. En aften med foredrag og twerk