Ugen begyndte med en del forvirring i kvarteret omkring Mozarts Plads
in

Forsinket lyskryds er på vej

SKOLEVEJ. Skiltning, nye ruter og et lyskryds skulle sikre skolevejen for elever på Ellebjerg Skole, når trafikken efter vinterferien blev omlagt. Da klokken ringede ind mandag var lyskrydset dog ikke klar.

Af Benedicte Lorenzen

belo@minby.dk

TRAFIKOMLÆGNINGER: Bekymringsrynkerne var dybe, da avisen for to uger siden, mødte skolebestyrelsesformand for Ellebjerg Skole, Hans Præstbro. Anledningen var, at det snarlige metrobyggeri på Mozarts Plads ville betyde en række trafikale omlægninger, som blandt andet ville sende tre buslinjer ned ad Louis Pios Gade, der af mange børn bliver brugt som sikker skolevej.

Kort før vinterferiens begyndelse kunne skolens bestyrelse og ledelse dog sende en skrivelse ud til de bekymrede forældre, som beskrev flere tiltag, der ville blive gjort i ferien for at sikre en sikker skolevej alllerede mandag morgen 19. februar, hvor trafikomlægningerne trådte i kraft. Hans Præstebro fortæller:

»I samarbejde med kommunen fik vi lavet et stykke papir, som vi kunne sende ud til forældrene dagen før vinterferien. Det var sådan set meget fint. Her var der skitseret forskellige løsninger, som skulle gøre det mere sikkert for børnene at komme i skole, når busserne blev omlagt efter vinterferien. Her stod der, at man havde lavet kattepoter, som ledte vej på fortovet, at man havde åbnet op, så man har adgang til skolen bagom kirken og at der skulle være fodgængerovergange og et fuldt fungerende lyskryds ved Borgmester Christiansens Gade og Louis Pios Gade,« siger han.

Lyskrydset var ikke klar

Da vinterferien sluttede, og mandagens klokker ringede ind på Ellebjerg Skole, måtte forældre, ledelse og bestyrelse dog konstatere, at lyskrydset og fodgængerovergangene ikke var færdige, som de var blevet stillet i udsigt:

»Det var ligesom de her tiltag, det hele baserede sig på, og derfor var vi naturligvis skuffede, da vi mandag blev klar over, at man ikke var færdig med tiltagene til tiden. Jeg cyklede faktisk allerede forbi søndag og kunne konstatere, at de formentlig ikke ville nå at blive færdige med lyskrydset og fodgængerovergangene,« fortæller skolebestyrelsesformanden og tilføjer:

»Jeg får derfor en del henvendelser fra forældre, der er bekymrede, fordi det her scenarie ligesom ikke var det, de blev lovet, og skolen stod jo lidt som medunderskrivere på, at der ville være en sikker løsning, når børnene kom tilbage fra vinterferie. Derfor er det også virkelig irriterende, at man ikke er færdig til tiden.«

Det er en misforståelse

Det er Metroselskabet, der står bag opførelsen af lyskrydset, og lyder svaret, at det må bero på en misforståelse, hvis nogen har troet, at lyskrydset ville stå klar fra det øjeblik, busserne blev omlagt til at køre ad Louis Pios Gade. Det er nemlig ikke fysisk muligt, fortæller :

»….«

Holdningerne er delte

Avisen tog tirsdag et smut forbi morgenmylderet ved Ellebjerg Skole for at høre forældre og børn, hvordan de oplever den nye trafikale situationer. Her viste der sig snart delte meninger. 6-årige Victoria Søgart beskrev sin holdning så kortfattet:

»Jeg hader det.«

Mor Maja Søgart kunne dog uddybe lidt:

»Det er ganske enkelt rent kaos med de busser, og jeg tænker mest af alt ’hjælp’. Det bliver godt nok noget af en udfordring med al den tunge trafik. Normalt plejer der jo at være roligt her i kvarteret, når ungerne skal i skole, og nu er der så lige pludselig meget trafik i forhold til, hvad der plejer at være. Jeg synes, det er lidt uoverskueligt,« fortæller hun.

Kort derfra var Michelle Koch også ved at følge sin datter Miriam i skole, og hun vat lidt mere rolig i forhold til trafikken:

»Jeg vil sige, så længe man sørger for at fortælle børnene, hvor de skal gå over, hvad de skal holde øje med, og hvor busserne kører hen nu, og så selvfølgelig ikke lader børnene gå alene i skole, før de er store nok til at gebærde sig, så tænker jeg, at det nok skal gå,« mener Michelle Koch.

De øvrige tiltag med at kattepoter, der viser vej, skiltning med ’Børn på vej’ og åbningen af alternative veje til skolen, skulle være i orden nu.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Lejlighedsejerne luner sig

Korstog over Slagtergårdene