Rane Willerslev kan knokle på i døgndrift uden søvn og ret meget mad. Derfor har han som det første
in

»Min største udfordring er min utålmodighed«

NATIONALT. Rane Willerslev, ny direktør på Nationalmuseet er vant til at handle, når han har fået en idé. Rastløsheden bliver hans største benspænd, når han skal gøre Nationalmuseet til en succes.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

PORTRÆT: På iskolde vinterdage, når der kun var få sprækker i isen i Øresund, blev Rane Willerslev og hans tvillingebror Eske kylet ned i hullet i vandet. Gennemfrosne måtte de kæmpe sig op igen af det kolde vand. Og i svømmehallen, når de nervøse stod og trippede på fem-meter vippen, skubbede faren dem ud.

Rane Willerslev er 46 år, uddannet antropolog, tidligere pelsjæger, forsker og nu nyansat direktør på Danmarks nationale museum.

Han er vokset op sammen med sin énæggede tvillingebror og deres 11 år yngre lillesøster i en kæmpe kasse i Hellerup lige ud til Øresund. Moren var kærlig og omsorgsfuld, den lidt ældre far rå og kontant.

»Han mente vel, det ville hærde os og gøre os modige.«

I folkeskolen så det sort ud for Willerslev. Han og tvillingebroren røg hash og lavede så meget ballade i skolen, at de var tæt på at blive smidt ud. Da forældrene blev skilt, valgte de til alles og ikke mindst egen overraskelse at bo hos faren, fremfor at flytte med moren.

De kunne dårligt læse eller skrive, da de kom i gymnasiet, men faren, der var erhvervs- og økonomihistoriker, helligede sig sin pensionisttilværelse til sønnerne, og hver eftermiddag havde han te parat, når de kom hjem fra gymnasiet. I flere timer satte han sig og terpede lektier med dem, latin, fransk, matematik, men hanlærte dem også gennem lange samtaler at bruge deres faglighed i akademiske debatter.

Indsatsen bar frugt, og både Rane og Eske Willerslev blev studenter fra Ordrup Gymnasium med tårnhøje karakterer og har begge siden haft glorværdige karrierer med lange professorater og forskerstillinger.

»Måske var jeg ikke nået så langt, hvis jeg ikke var blevet kylet ned i det iskolde vand,« funderer Rane Willerslev.

Han blev sammen med sin bror Eske i 90’erne kendt for at være pelsjæger. I måneder boede de i Sibirien og levede af det mad, de fangede. Og hvis det ikke passede at gæssene landede dér, hvor de var, var der ikke noget mad. Der var måneder hvor han var ved at dø af sult og kom i kløerne på den russiske mafia, fordi de opdagede at de jagede pels. Naturen – især den vilde er stadig hans ventil, og på væggen på kontoret hænger langrendsski, der siger samme lyd som en elg, så man udligner elgens lyd og på den måde kan gøre sig usynlig.

Hans egne døtre på syv og ti år er ind imellem med på ødegårdstur, hvor de lever af at fiske og leve af naturen.

»Man dør ikke af sult, hvis man ikke får mad en dag – højst er det ubehageligt. Men når man så næste dag skal snøre linen, gør man sig mere umage, for så vil man have den fisk. Det lærer jeg dem, så de kan klare sig. Men jeg smider dem ikke i isen,« siger han med et smil.

Forskning har været hans levevej, og i sommer blev han af kulturministeren udnævnt til ny direktør på Nationalmuseet. Opgaven er enkel, men ikke let: han skal lave en turn-around på museet og få danskere til at besøge deres egen fortid. Samtidig slås museet med at statens tilskud hvert år bliver skåret to procent, og derfor er det svært at undgå nedskæringer i det lange løb.

Siden han satte sig i stolen – eller rettere gik ind på kontoret på Frederikholms Kanal, for han sidder sjældent ned – har han besøgt alle museets afdelinger og talt med medarbejderne på Nationalmuseets filialer som Frilandsmuseet.

»Der er en enorm viden derude med topengagerede medarbejdere de skal have lov til at bestemme mere og derfor har jeg lavet selvstyre på museets afdelinger, så vi sikrer den bedste formidling,« siger Rane Willerslev.

Han har prøvet det før – at forandre et museum og skabe succes. I Oslo hvor han var direktør på et museum ingen ville røre ved, men som han med vilde ideer, og mod til at forandre organisationen fik ændret til succes.

Nu er målet og opgaven at gøre Nationalmuseet mere moderne og give folk – ikke mindst danskerne – lyst til at gå på museum

»Vi har fine tal for turister, men danskerne svigter og vi vil gerne have fat i dem, så de oplever deres egen historie. Man er nødt til at vide hvor man kommer fra, men det behøver ikke være kedeligt. Museet skal være engagerende og udfordre publikum,« siger Rane Willerslev.Der er meget, han ikke kan. Parallelparkere og huske navnet på sin pressechef, som han kalder for Thomas, selvom han hedder Jacob.

Hans egen kæreste Sofie er han også kommet til at give et andet navn.

Men når det virkelig gælder, kan han.

»Sådan er jeg. Når det tæller, er jeg god. Så kan jeg præstere. Jeg får mange idéer og min hjerne arbejder hele tiden – og så glemmer jeg ting og navne. Men jeg får altid nye ideer og vil gerne have dem ud i verden med det samme. Jeg skal nok vænne mig til at det tager tid at ændre den her organisation og gøre museet mere moderne – det bliver min største udfordring – jeg er meget utålmodig.«

Lige nu kan han ses i DR2 dokumentaren Ranes Museum, hvor et tv-hold har fulgt ham fra første dag og også er med, når der sker uventede ting, han ikke kan kontrollere. Har han slet ikke brug for kontrol?

»Jo, og jeg kan da heller ikke sige, at det ikke var med en vis ængstelse. Men jeg sagde ja, fordi det var en måde at gøre opmærksom på Nationalmuseet – en levende reklame – men jeg kan ikke lide, de har kaldt det Ranes Museum – det er jo ikke mit museum. Det er folkets.«

Rane Willerslev er lige flyttet til Amager efter at have boet i Aarhus i en årrække.

Han er fraskilt og far til to piger på syv og ti år, som bor med deres mor på Vesterbro. Rane Willerslev er kæreste med Sofie, som også er antropolog og lige nu bor i Aarhus.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Skøjteløb på den store klinge

Borgmester skyder nybyggeri til hjørne