Lone Rasmussen er formand for menighedsrådet i Frederiksholms Kirke
in

Kirken hjælper med at sikre den sikre skolevej

SIKKERHED. Frederiksholms Kirke er klar til at åbne kirkegrunden op ind mod Ellebjerg Skole, så eleverne fortsat har en tryg vej at gå til skole på.

Af Benedicte Lorenzen

belo@minby.dk

SKOLEVEJ: I sidste uge kunne avisen fortælle om den bekymring, der hersker blandt flere af Sydhavnens forældre ved udsigten til, at buslinjerne 3A, 4A og 10 fra på mandag bliver omlagt ad Louis Pios Gade, Sigvald Olsens Gade og ud på Borgbjergsvej.

Gader, som mange elever på Ellebjerg Skole benytter, når de skal i skole og fritidshjem.

I sidste uge kunne Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune dog også berolige med, at de allerede samarbejder med Metroselskabet, Områdefornyelse Sydhavnen, skolebestyrelsen og flere andre om at skabe en sikker skolevej.

Fire sikkerhedstiltag er under udarbejdelse, og et af dem sker i samarbejde med Frederiksholms Kirke, hvor menighedsrådet har valgt at åbne kirkegrunden op ind mod Ellebjerg Skole. Menighedsrådsformand Lone Rasmussen fortæller:

»Vi har i menighedsrådet længe haft et ønske om at få åbnet op omkring kirkegrunden, så vi kan komme hinanden mere ved i lokalområdet. Og hvis vi på den måde kan være med til at gøre vores børns skolevej sikker og tryg, så åbner vi meget gerne hegnet mellem kirken og skolen,« siger hun i en mail til avisen.

De tre buslinjer omlægges så længe byggeriet af den kommende Sydhavnsmetro står på.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Preben Kristensen fejrer 40 års jubilæum på Hippodromen

|

Kreativ park eller billige boliger?