Christianshavns Skole har i mange år haft pladsproblemer
in

Endelig bliver der mere plads på skolen

CHRISTIANSHAVN. Fredag var der rejsegilde på Christianshavns Skole, der bliver udvidet med flere kvadratmeter., så der er plads til fire spor på alle klassetrin og et nyt stort fritidshjem.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

PRINSESSEGADE: Mange års kamp fra lokale beboere har nu båret frugt, og fredag var der rejsegilde på Christianshavns Skole, der får en helt ny bygning med plads til flere elever. Skolen er en af byens ældste, og har gennem de senere år fået flere og flere elever.

Derfor udvides skolen nu til fire spor på alle klassetrin og med en ny science-bygning til udskolingens naturvidenskabelige fag, ligesom der indrettes lokaler til Fremtidens Fritidshjem med i alt 112 nye pladser. Fredag var der rejsegilde på annekset og de nye sciencelokaler til skolens ældste elever.

»Det er hårdt tiltrængt, at Christianshavns Skole snart får plads til flere elever, og samtidig får de en moderne folkeskole med virkelig gode undervisningsfaciliteter. Jeg er især spændt på at besøge det nye science LAB, når det er færdigt. Jeg håber, at de nye rammer vil give eleverne et større udbytte af undervisningen og bedre trivsel også hos medarbejderne. Fysisk kommer skolen til at fylde mere i gadebilledet, jeg håber, at den også får en fremtrædende plads i fællesskabet på Christianshavn,« udtaler børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

Første etape af byggeriet tages i brug i sensommeren 2018. Helhedsrenoveringen af hovedskolen forventes færdig primo 2019 og udearealerne under sommeren 2019.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

BILLEDGALLERI: Økologisk fastelavn i Saxogade

||||

Sydhavnen handler lokalt