Sidste år var vindersilden en ¿Tøsesild¿. Hvem vinder i årets sildekonkurrence? PR-foto
in

Skal du have ananas eller koriander til din sildemad?

KONKURRENCE. På lørdag skal det afgøres, hvem der laver nordens bedste sildeopskrift. Stor konkurrence i Nyhavns Færgekro.

Af Christian M. Olsen

cmo@minby.dk

NYHAVN: Har du smagt sild med ananas eller koriander, hotdogsild eller hamburgersild? Smagsvarianterne er mange, når Nordens bedste sildeopskrift kåres på lørdag 10. februar til Nordisk Mesterskab i Sild 2018.

For 8. år i træk hyldes den smukke fisk, der sidder tungt på tronen som dronningen af det danske frokostbord. Det sker kl. 13-15 i Nyhavns Færgekro, Nyhavn 5, hvor skal der skal dystes, smages, duftes og stemmes. Og du kan komme med og se finalen. Finaledagen er sædvanligvis en folkelig fest for publikummer og gæster i alle aldre.

Vægtet og vurderet

De ni finalister er fundet efter det professionelle dommerpanel har vægtet og vurderet de mange indsendte opskrifter. Finalisterne, der kommer fra Norge, Sverige og Danmark, har igen i år været nytænkende, både hvad angår råvarer og tilberedning.

I år skal dommerne blandt andet smage hamburger-sild, hotdog-sild og sild med ananas og koriander. Vinderens opskrift vil efterfølgende være at finde på Nyhavns Færgekros sildebord.

Arrangementet foregår i restaurantens stuer, hvor der udover konkurrencen også vil være indrettet et indendørs marked. Her kan du smage på sildespecialiteter, et udvalg af øl og Nyhavns Færgekros mere end 20 forskellige krydderbrændevine, brygget på bær og urter som kvan, skovmærke og røllike.

Desuden er der tips, gode råd og smagsprøver med på vejen, og måske bliver du inspireret til nye anvendelsesmuligheder for sild, der stadig er en populær spisefisk i Danmark, og som kan tilberedes og varieres i det uendelige.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Christian Olsen

Written by Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

»Det svarer til at rydde Nyboder«

Judohygge og masser af frisk luft