Teaterforestillingen Mustafas Kiosk for de 4-10 årige er en del af fastelavnsfejringen i Carlsberg Byen på lørdag.
in

Fastelavnsfejring med populær teaterforestilling

KEDELHALLEN. Carlsberg Byen byder på Danmarks største fastelavnsris og forestillingen Mustafas Kiosk, når der er fastelavnsfest på lørdag.

Af Christian M. Olsen

cmo@minby.dk

FASTELAVN: Byen er fyldt med tønder og ris i weekenden, hvor der bliver fejret fastelavn mange steder. Også i Carlsberg Byen, der lørdag kl. 10-15 lokker med Danmarks største fastelavnsris, balloner i massevis, kreative workshops og tøndeslagning i lange baner.

Det hele foretår i den fredede Kedelhallen. Der er gratis adgang hele dagen, og der er rig mulighed for at købe mad, popcorn, slushice og andre lækkerier i hallen.

Tøndeslagningen igangsættes hver time fra kl. 11 til 14, og rækkerne er opdelt i aldersgrupperne 2-4 år, 5-7 år, 8-10 år, 11-14 år og 15+ år. Der er dermed plads til alle, og der bliver udnævnt ikke mindre end 50 kattekonger og -dronninger i løbet af hele dagen.

Kl. ca. 14.45 kåres dagens fire bedst udklædte og årets fastelavnsfest rundes af med manér af dagens konferencier.

Mustafas Kiosk

Kl. 15 slås dørene op til teaterforestillingen ’Mustafas Kiosk’, der fortrinsvis er for børn i alderen 4-10. Stykket opføres af Teater Fantast på baggrund af fortællingerne fra Jakob Martin Strids moderne børnebogsklassiker. Der bliver fortalt med musik, sang, dukker, skuespil og teatermagi, og Carlsberg Byens nye kultursamlingspunkt, Kulturgeneratoren, danner rammerne for den fantasifulde, sjove og omfavnende forestilling.

Dukker og falske tænder

Selve forestillingen går i gang kl. 15.30, har en varighed på ca. en time og består af 17 små scener med fire forskellige slags dukker, otte instrumenter, tre skyggespil, briller, parykker, falske tænder, kostumer og en spektakulær scenografi.

Musikken er konstrueret af Mads Mouritz og der er tre stjernedygtige medvirkende; Stine Q. Pagh, Ditte Ylva Olsen og Mads Korsgaard.

Billetter kan købes i infoboden til fastelavnsfesten fra kl. 13 og koster 25 kr. for børn og 100 kr. for voksne.

Der er et begrænset antal billetter, som sælges efter først til mølle.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Benedicte Lorenzen

Written by Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

København Håndbold færdig i EHF Cuppen

Underjordisk sted på himmelflugt i besøgstal