Dansekapellet byder på lidt af hvert
in

Vinterdans i ferien

VINTERRYTMER. Der er dans for unge og ældre, når Dansekapellet åbner dørene i vinterferien.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

DANS TIL DU SEGNER: Er du ved at blive lidt stiv i leddene af den danske vinterfrost? Så kan det være, du skal kigge forbi Dansekapellet i vinterferien.

På Bispebjerg Torv er der nemlig dans for børn, unge og ældre, hvor det er muligt at prøve alt fra moderne dans og break dance til afro-pop.

Hver dag fra mandag den 12. til fredag den 16. februar er der først kreativ dans for de yngste (3-5 år).

Senere tager de 6 til 11-årige over, og der står den både på Break Dance, HipHop/Jazz og moderne dans.

Når eftermiddagen for alvor tager fat, bliver der samtidig plads til de unge (12-17 år).

Fra klokken 14 til 16 kan de give den gas med Afro Pop og Power Moves.

Fredag eftermiddag er der danseopvisning, hvor alle får mulighed for at vise, hvad de har lært i ugens løb.

Arrangementet er gratis, og det kræver ikke tilmelding.

Dans for alle

Mens både børn og unge danser, er der også plads til de lidt ældre danse-glade.

Hver dag fra klokken 10 til 11.30 er der hip hop dans for dem, der har fejret deres 60-års fødselsdag.

Der vil blive arbejdet både med kroppen og rytmen, og det er ikke et krav, at man har danset før. Hele ugen koster 300 kroner, og man kan tilmelde sig på Dansekapellets hjemmeside efter først til mølle.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Grådighed er fantasiens fjende

Politikere ser på alternativer til flere børn i vuggestuerne