Læring og kreativitet er to nøgleord i Vesterbro Ungdomsgård
in

»Klubben er saftig og sprød«

FØDSELSDAG. Vesterbro Ungdomsgård fylder 60 år, og 3. februar er der stor reception. Vesterbro Bladet har besøgt fritidsklubben, hvor børnene »lærer at mestre livet,« som lederen, Per Dahlstrøm, udtrykker det.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

UNGELIV: I et beigefarvet hus i Absalonsgade, trukket lidt tilbage fra plakatsøjler og med udsigt til papegøjen på Skydebanens legeplads, ligger en af Danmarks vel nok mest legendariske fritidsklubber.

Det var her fra Vesterbro Ungdomsgård at Kattejammer Rock blev en landeplage, og det er her at rockstjerner som Mike Tramp har spillet musik, hængt ud og fået bugt med hjertesorger og krævende lærere.

Et frikvarter på Vesterbro. I livet.

I dag er Vesterbro Ungdomsgård meget mere end et trinbræt for musikere og ungdomskor – det er en fritidsklub med plads til læring og udvikling.

Til at lære børnene at mestre livet, som forstander Per Dahlstrøm udtrykker det.

I dag går der 625 børn i fritidsklubben og 200 i ungehuset, som er for de store elever fra 7. klasse. Alle får et katalog, hvor de kan vælge mellem aktiviter som Dance Hood, Gaming, E-sport, Fun Food, forfatterspire, DJ, lydproduktion, smukke smykker, men også fri leg.

Børnene udvikler sig

I foyeren sidder et par piger med næsen ned i deres telefoner. De ænser ikke drengene ved siden af, som pisker rundt om et bordtennisbord og med battet hamrer den hvide plastikbold ned i bordet. I salen, der støder op til foyeren, tonser drenge og piger med hættetrøjer og skatersko rundt og får rystet matematiktimerne og staveordene af sig.

I gamerrummet er der mørkt, så man kan se skærmen, og et par piger er i gang med at lave familie i spillet Sims.

Alle steder er der voksne – enten i periferien, eller aktivt med i legen.

»Mange af vores aktiviteter er styret af voksne, så vi sikrer os at børnene udvikler sig og lærer noget. Det er ikke bare et sted, hvor man bliver passet og opbevaret. Vi lærer dem noget. Lærer dem at begå sig i livet, at udvikle sig og tackle at nogen slår op med en – vi lærer dem at mestre livet,« siger Per Dahlstrøm, der kom til Vesterbro Ungdomsgård for fire år siden.

Børnene forsvandt ikke

»Efter skolereformen var der mange, der sagde, at børnene ville forsvinde fra klubberne, men vi har oplevet det modsatte,« siger han mens vi går gennem køen til madboden. Pizzaslices bliver langet over disken og hurtigt sat til livs af sultne vesterbrobørn.

I huset ved siden af hovedhuset er der på første sal ro til de største elever fra 6. og 7. Klasse.

»Det er skønt, man kan være her, for de små i fjerde er meganederen,« siger Liva. Hun er sammen med veninderne fra 6. klasse, Sofia og Amina, gået i hi for de mindre elever. Her er der make-up bord, stylingrum og et indisk pudehjørne med plads til sladder om drenge og pinlige mødre.

Fedt at gå her

»Det er fedt at gå her, klubben er saftig og sprød og lækkert design,« siger Liva, mens veninderne fniser.

I rummet ved siden af er 15 drenge ved at kæmpe sig til mesterskabet i e-sport, og pædagog Martin Breitner styrer eleverne og laver konkurrencer.

»E-sport er enormt lærerigt, for ligesom i almindelig sport lærer man at konkurrere og koncentrere sig,« siger Martin Breitner, mens drengene styrer computerfigurerne rundt på skærmen.

Tilbage i hovedbygningen. Krearummet på første sal er klubbens hjerte – her bliver der tegnet, syet, lavet perler og øreringe. Aldrig tilfældigt.

»Vi lærer dem at bruge de rigtige teknikker, for det er ikke ligegyldigt hvad man bruger. Vi lærer om tuscher, maling og giver dem mulighed for at udvikle deres teknikker,« siger Per Dahlstrøm.

Fødselsdagen fejres med en masse aktiviteter hele ugen og lørdag 3. februar kulminerer det hele i en stor reception på Vesterbro Ungdomsgård fra 14-22.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Benedicte Lorenzen

Written by Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Februar fylder byens spillesteder med jazzede toner

Barsk skilsmisse og bevægende dokumentar