Kunstværket ¿Farvet røg under broer¿ lavet af den etablerede kunstner Hans E. Madsen og tager udgangspunkt i hvælvingerne
in

Februar sætter byen i nyt lys

LYSFESTIVAL. I februar kan du se København i et særligt lys, når der er lysfestival 40 steder i byen.

Af Christian M. Olsen

cmo@minby.dk

OPLYSNING: Når hovedstaden til kyndelmisse får sin første, storstilede lysfestival, bliver der lejlighed til, at alle kan opleve byen på en ny måde. Lyskunstoplevelser venter på ca. 40 udvalgte steder, og kan opleves på egen hånd eller på med omvisninger og kanalture. Festivalen strækker sig fra 2. februar og helt frem til 2. marts.

»Vi har skabt en lysfestival så at sige på baggrund af mørket«, siger Catja Thystrup fra Copenhagen Light Festival i en pressemeddelelse.

»Ideen er bestemt ikke at bade byen i lys, men at skabe nye oplevelser i byen gennem lyskunst og oplevelser med lys i et følsomt samspil med byens rum og februarmørket,« siger hun

Langt de fleste af lysfestivalens oplevelser er af den gratis slags, og kan opleves i gader, på pladser og langs med havnen. Mere end 100 forskellige organisationer, lyskunstnere og -designere har ydet bidrag.

Symbol på håb

Også Københavns Kommune har ydet et væsentligt bidrag til festivalens debut.

Kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld (Alt.), glæder sig:

»Lys er liv og symbol på håb. Eller som Trille sang tilbage i 1980’erne: Der er altid et lille lys i mørket, det står og blafrer, der et sted, men hvis du vil kunne se det, så må du ikke være mørkeræd. Og det gælder i den grad stadig. Så det er bare med at komme ud ad døren i februar og opleve dansk lyskultur i det vintermørke København. Det kan give os alle nyt håb og nye perspektiver – både på byen og hinanden,« siger han i en pressemeddelelse.

Festivalen strækker sig fra 2. februar til 2. marts, og er dermed sammenfaldende med en række andre oplevelsesmuligheder, som f.eks. Copenhagen Winter Pride, Frost Festival og Copenhagen Winter Jazz. Også Tivoli starter i år en ny vintersæson med mange særlige lysoplevelser netop 2. februar.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Christian Olsen

Written by Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Online casinoer i voldsom konkurrence

Ungeparlamentet bygger Big Bænk