Detailbutikkerne i Westmarket har lukket skodderne ned. Det er kun et år siden
in

Like 👍

Butiksdød hærger Westmarket

BUTIKSLUKNING. Alle detailbutikker i Westmarket er lukkede. Kun få caféer og restauranter i foodhallen er tilbage. På præcis et år er Westmarket gået fra at være velbesøgt til en overdækket genvej for vesterbroere.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

VESTERBROGADE: Tomheden rammer som en hammer allerede ved indgangen til West-market på Vesterbrogade. Siden åbningen for et år siden har Vesterbros madmarked kæmpet hårdt for at få kunder til at købe frisk fisk, brød og kød. En for en er detailbutikkerne lukket, og senest har bageren Khorn, der havde butik ud til Vesterbrogade, netop måttet dreje nøglen om.

Ikke en eneste detailbutik er tilbage, og der er stille som i en bedemandsforretning. En gammel mand med stok og en yngre kvinde skyder genvej gennem centeret mellem Matthæusgade og Vesterbrogade. Ingen stopper op, bortset fra et par venner til nogle af madboderne.

Pakistansk madsucces

Blomsterne langs væggen er visnede, men reggaemusikken i højttalerne forsøger at holde humøret oppe. Det gør Shane Zahida også – han er ejer af den pakistanske madbod Zahida, der er opkaldt efter hans mor og han oplever et svigtende antal kunder.

»Det er jo ikke godt det her. Jeg har efterhånden vænnet mig til at folk drejer nøglen om, men det er trist at se på. Jeg tror den nye direktør har forsøgt at gøre en forskel, og har lavet mange events og koncerter, det havde vi ikke før. Men måske er der bare for mange billige madsteder på Vesterbro, så det ikke lokker kunderne til. Men det er også meget forskelligt. I dag var der hos mig ikke et øje, men i går var der stuvende fuldt til frokost,« siger Shane Zahida, mens han benytter lejligheden til at prøve en ny ret med kartofler, løg og kikærter.

Være nyt madmarked

Da Westmarket åbnede for præcis et år siden i det tidligere Toves Galleri var det med formålet at blive Vestebros pendant til Torvehallerne og Papirøen. Men som tidligere beskrevet i Vesterbro Bladet gik der kun måneder før kunderne begyndte at svigte og flere stadeholdere måtte lukke.

»Vi har et skib uden styrmand,« lød kritikken med henvisning til den daværende direktør Christian Kofoed.Så da den nye direktør Steen Ordell Jensen blev ansat i apriul var det med store forveninger, og ifølge flere stadeholdere har han da også sat skub i sejlet ved at lave flere events og markeder, som stadig er aktuelle, blandt andet Veras Market

Hans mål var at Westmarket skulle være vesterbroernes dagligstue, og et sted, hvor man købte mad, eller spiste med venner og familier. Men hverken events eller hængende kulørte rispapirslamper har kunnet redde Westmarket. Og det er ikke lykkedes at overbevise kunder om at købe dagligvarer i Westmarket.

Til Vesterbro Bladet har stadeholdere tidligere udtalt at de er blevet lovet en større omsætning, end det har været muligt, og derfor er de flygtet.

Vesterbro Bladet ville gerne have haft en kommentar fra direktør Steen Ordell Jensen, men det lykkedes ikke.


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Storbladet lind og storkenæb: Vinterplantningen er i gang

Kunsten forsvinder fra Kongens Nytorv