Jesper Theilgaard har betjent seerne med sin sidste vejrudsigt for DR. Hans fremtidige virke bliver som selvstændig klimaekspert via Foto: Michael Paldan.
in

Sidste vejrudsigt fra Theilgaard

NY HVERDAG. I torsdags gav Jesper Theilgaard sin sidste vejrudsigt på DR. Nu vil han koncentrere sig om hvervet som klimaekspert på tv, i bøger og ved foredrag. »Behovet for viden om klimaforandringerne er enormt,« siger han.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

DR-BYEN: I 2017 meldte Danmarks Radio ud, at DR Vejret fra 1. februar 2018 skulle flytte til Århus. Vejrvært Jesper Theilgaard besluttede, at det vindpust mod vest var han ikke med på:

»Da jeg først havde tænkt mig lidt om – pendle til Århus, overnatte tre gange om ugen i Århus. Det holder ikke. En ting er det rent tidsmæssige, en anden ting det rent økonomiske. Det kunne slet ikke svare sig.«

Så efter at have præsenteret vejrudsigter i 27 et halvt år hos Danmarks Radio, rundede han i torsdags af med en femdøgnsudsigt i TV Avisen.

Men han giver ikke slip på at beskæftige sig med, hvad vejret bringer, blot bliver det med et større perspektiv end de næste fem døgn i Danmark. Fremover handler det om klimaforandringer, der vedrører hele kloden.

Klimabog og børnebog på vej

Siden 2009, hvor klimakonferencen COP15 blev holdt i København, har Jesper Theilgaard, ud over at formidle vejrudsigten, været DR’s klimaekspert, og han vil stadig fra tid til anden optræde på tv med den kasket på som freelancer.

Han har i mange år haft sit eget firma og holdt foredrag og udgivet bøger, og det kommer nu til at optage den 62-årige meteorologs tid.

»Nu kommer jeg til at beskæftige mig 100 procent med klimaområdet via foredrag, undervisning og kurser. Klimaproblemet er det mest overhængende problem, noget som alle på en eller anden måde er nødt til at forholde sig til. Der er jo et kæmpe behov for viden, men i hvilken form, det kommer til at foregå, det ved jeg ikke helt endnu,« siger Jesper Theilgaard.

Er der nogen bogplaner?

»Verdens Vilde Vejr, en klimabog, der kom i 2008, skal nok opdateres. Og så opdaterer jeg min gamle varselsbog ’50 vejrvarsler der måske virker’. Gamle mundheld som ’Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk’, og den slags. Der kommer en ny version her i foråret. Så skulle der gerne udkomme en klimabog til efteråret, hvis jeg får tid, og det håber jeg. Og så arbejder jeg på en børnebog.«

Også om klima?

»Nej, ikke specifikt klima. Jeg vil ikke helt løfte sløret for det, men det er en rigtig god ide.«

Medierne har holdt sig tilbage

Da COP15 blev holdt i København i 2009 med regeringsledere fra hele verden, blev det dækket massivt i medierne. Men dækningen af klimaproblemerne svandt ind til næsten ingenting, da topmødet var overstået.

»Jeg tror, at mange medier viger tilbag, for substansen i klimaproblematikkerne er kompliceret, men ikke mere end det kan forklares. Det har jeg selv vist i den klimafilm, Climate Planet, jeg har lavet (som blev vist i en stor globefigur på Islands Brygge og på Rådhuspladsen sidste år, red.). Jeg viste forleden en 2D-version af filmen til en skoleklasse i Hillerød, og den måde, jeg forklarer det på, det siver ind. Noget andet er så at forklare og finde ud af; hvad gør vi så? Men at få skabt opmærksomheden og få skabt den viden, det er ikke svært, hvis man vil og hvis man giver plads.«

Det virker ikke som om, at medierne opruster i forhold til problemets størrelse. Der er ikke mange medier, som laver en redaktion, der tager sig specifikt af klimaforandringerne.

»Nej, det har du fuldstændig ret i, det er en mangelvare. Jeg tror, det handler meget om; synes seerne, lytterne eller læserne, at det er interessant, eller vil de hellere have noget X-Factor, for nu at tage det. Men det kommer jo nok, vi er altid lidt bagefter herhjemme, de store medier i udlandet, Guardian, The NewYork Times, Washington Post har jo specifikt gjort meget ud af det.«

»Vi må også erkende, at vi har en regering, der ikke sætter det højt på dagsordenen. Det er klart, at regeringens initiativer er dagsordensættende, og de to hovedprioriteter her ved årsskiftet har været udlændinge og skat. Klima, EU og internationalt samarbejde er så langt nede på dagsordenen, at det gør ondt. Medierne er nødt til at håndtere de ting, som regeringen kommer med, og den tid, der er til overs til andre ting, bliver mindre. Hvis regeringen nu sagde, at klima er det, vi sætter højest, så ville det blive sat på dagsordenen.«

Hvad tænker du om DR’s klimaprioritering?

»Jeg har jo kæmpet i mange år for at få et specifikt klimaprogram – jeg kunne finde temaer til de første 10 programmer – det er så ikke rigtigt lykkedes. Jeg er nok ikke den rigtige at spørge, du skal jo spørge DR. Jeg ved jo godt, hvad jeg gerne ville have. Men det er da lykkedes undervejs at få lov til at tale om det, og jeg fik jo også titlen som DR’s klimaekspert. Ikke at der fulgte penge med, men det var en titel, jeg kunne bruge, også når jeg var i udlandet på konferencer. Det har stadfæstet min position, for der ikke ret mange af min karakter. Der er forskere, naturligvis, som også går ud og fortæller, men sådan nogle halvstuderede røvere som mig er der ikke,« siger Jesper Theilgaard.

Og undrer sig såre over, at så få videnspersoner formidler viden om klimaproblemerne.

»På skoler ikke mindst, og jeg kan godt forstå, at lærerne også synes, at det her er svært. Hvordan gør man det ikke-dommedags-agtigt. For det er jo en forfærdelig, dystopisk fortælling, at menneskeheden er på vej mod afgrunden, og den fortælling skal vi væk fra. Vi er nødt til at fortælle om de muligheder der er.«

På hjemmesiden Klimaformidling.dk fortæller Jesper Theilgaard blandt andet om sine foredrag, men han vil også gerne lancere undervisningsmateriale om klimaproblemerne.

»Jeg skal bare lige finde nogle penge til at gøre det med, for det kræver jo studier og så videre. Men det er noget, der ligger i den pipeline, jeg forsøger at lægge til rette for det kommende års tid. Og jeg ved, behovet og ønsket fra skolerne er enormt, for de efterspørger de der små lærerige videoer. Om de skal ligge på YouTube eller min hjemmeside, det er sådan set underordnet, jeg skal bare lige have en finansiering på plads. Jeg har aldrig søgt fonde før, så hvordan man lige gør det, skal jeg til at finde ud af.«

Flyttede fra Amager i 2017

Når du holder foredrag, hvad er så dit indtryk af de borgere, du snakker med? Har de dommedagsbrillerne på, eller er der også optimister?

»Der er lidt af hvert. Men ofte er det de overbeviste, dem som godt ved, at der er et problem. Så kan vi stå og klappe hinanden på ryggen og sige, det er forfærdeligt. Jeg vil jo meget gerne diskutere med folk, som har en anden holdning eller som ikke ved noget, eller som er usikre. Det er måske i højere grad der, man har en mission. Jeg diskuterer meget på Facebook, for der komme de der skeptikere frem engang imellem. Folk forstår ikke helt, at jeg gider bruge tid på det, men hvis ikke jeg giver et modsvar, så kommer det til at stå uimodsagt, og det går jo ikke. Og det kan godt tage noget tid.«

Jesper Theilgaard flyttede til Amager i 1981 og har boet her indtil sidste sommer, da han sammen med sin hustru flyttede til Charlottenlund.

»Vi havde snakket om i nogen tid, hvor længe vi skulle bo i huset i Kastrup. Sådan et ældre hus skal holdes ved lige, det er en masse arbejde, og det har været sjovt, men jeg kunne godt mærke, at arrrrh. Så poppede den her mulighed op, og så tænkte vi: Så er det nu. Vi fik huset solgt hurtigt til en sød familie, så det hele faldt sammen på en rimelig fornuftig måde, både flytning og at jeg skulle stoppe hos DR.«

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Hanne Bjørton

Written by Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Venstre vil ikke være med til at forringe regional bustrafik til Dragør og Tårnby

Er der penge at spare i rabatkuponer?