55-årige Anita Furu har skrevet bogen 'Mit halve liv' i hjemmet på Gammel Kongevej.
in

Fængslende romandebut

Frederiksbergeren Anita Furu debuterer med ‘Mit halve liv’. Bogen er inspireret af hendes farmors adoption i 1906.

Af Nanna Boye.

nanna@lokalavisen-frb.dk.

 

Bogen ‘Mit halve liv’, Anita Furus debutroman, er inspireret af hendes farmors skæbne. Ruth, der kom til Danmark som forældreløs flygtning fra Kijev.

Under pogromerne blev den forældreløse pige reddet fra Kijev og adopteret til et liv hos en jødisk dame, Sophie Ballin.

Den jødiske menighed i København var interesseret i at hjælpe flygtende trosfæller fra Rusland, og Ruth blev som seksårig adopteret af Sophie Ballin i 1906.

Lokalavisen møder Anita Furu i lejligheden på Gammel Kongevej, hvor hun bor og har skrevet romanen.

 

Den fine dame på kajen

»Det har aldrig været hemmeligt, at min farmor var adopteret, men hun fortalte ikke så meget fra den tid.

Det skete dog lidt i de sidste år, hvor hun levede. Hun døde i 1989 og blev 89 år, og her fortalte hun lidt om de minder, hun havde fra Rusland.

Hun fortalte også, at hun meget tydeligt huskede, hvordan hun som barn kom sejlende fra Sankt Petersborg helt alene.

Blandt de mennesker, der ventede på kajen i Helsingør, lagde hun mærke til en meget fin dame med en imponerende hat. Og det viste sig, at det netop var hendes adoptivmor,« forklarer forfatteren, der viser fotos af Ruth, både som barn og voksen, blandt andet et hvor hun er seks år. Det år hun blev adopteret.

Hun har også flere bøger, arvet fra sin farmor, blandt andet en bønnebog på dansk og hebraisk.

 

Ar på sjælen

‘Mit halve liv’ er en blanding af fakta og fiktion.

Bogen handler om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede, men også om krig, ødelæggelse og jødeforfølgelse, den smerte og de ar på sjælen en flugt giver.

Vi følger Ruths liv fra barn til voksen, men også hendes følelse af afmagt og frustration.

Første gang, da hendes adoptivmor Sophie dør, og hun skal flytte ind hos onkel Ja og tante Jo. Vi følger Ruth fra København, videre til Tyskland og Spanien frem til 1952, hvor hun er blevet enke og endnu en gang skal søge en identitet.

 

Den røde tråd

»Jeg har altid skrevet, mest som hobby, men for fire år siden blev det mere seriøst.

Jeg gik bl.a. på et skrivekursus hos Kirsten Thorup. Jeg er også i en skrivegruppe, men da Kirsten Thorup, troede på min idé og blev nysgerrig omkring mine personbeskrivelser, tog jeg det mere alvorligt.

Pludselig blev det mere, end noget jeg bare skrev for mig selv,« forklarer Anita, der efterfølgende har været på research, lige fra Nationalmuseets Klunkehjem, besøgt familiens fætre og kusiner i England og læst bøger fra tiden.

»Jeg måtte også gøre Ruth lidt fiktiv og opfinde noget. Både for at få en rød tråd i historien og frigøre mig lidt fra min farmors historie. Men ‘Mit halve liv’ var nødvendig for mig at skrive,« siger Anita.

 

Succerig debut

»Bogen handler også meget om at være fremmed i et andet land, og om både at holde fast i rødderne og give slip.

Det har slet ikke været tanken, at den skulle passe ind i dagens flygtningedebat. Det er en menneskelig og personlig historie, mere end et budskab, men jeg kan godt se, at mange af temaerne er de samme,« fortæller Anita, og fortæller, at hun ikke har haft skriveblokering undervejs.

Det er gået så godt, at hun er inspireret til en toer … om sidste del af Ruths’ liv.

Det største arbejde har været at få komprimeret de mange informationer og få dem til at hænge sammen.

Bogen er skrevet ved siden af Anitas arbejde i statsministeriet. I en årrække er hun stået op klokken 5.30 og har brugt ferier og weekender på bogen.

‘Mit halve liv’ er en stærk, interessant historisk roman, en velskrevet skønlitterær bog, hvor man får lyst til at vende sider. Det er ikke for meget at sige, at det er en succesrig debut. Bogen er udkommet på forlaget Gladiator.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

|

Magten kan godt skræmme mig

Borgermøde om busnet