|
Ninna Hedeager Olsen vil som borgmester kæmpe for at folk med høj og lav indkomst kan bo i samme bydele
in

Sur 😠 Haha 😆

Magten kan godt skræmme mig

NY BORGMESTER. Ninna Hedeager Olsen har taget en pause fra aktivistlivet – nu er hun teknik- og miljøborgmester, og hun skal vænne sig til at være en magtfuld politiker på fuld tid.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

PORTRÆT: Hun har det på hver dag. Det papirtynde vedhæng i guld, der hænger elegant i en guldkæde rundt om halsen. Vedhænget forestiller et kort over Palæstina, hvor Københavns nyslåede teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) har været i alt 12 gange og været med til at kæmpe for selvstændighed.

Vedhænget købte hun hos en guldhandler i den palæstinensiske by Ramallah i julen 2006, da israelske tropper uventet havde invaderet Ramallah på Vestbredden. Ninna Hedeager Olsen var netop hos guldhandleren, da tropperne begyndte at skyde i gaden. Han slog nogle jernplader ned foran butikken og løb sammen med Ninna Hedeager Olsen op på taget, hvor han passede på hende. Siden den dag har han været hendes ven, og hver gang hun er i Ramallah, køber hun lidt guld hos ham.

Fredskampen i Palæstina har været en del af Ninna Hedeager Olsens politiske liv, og hun har været aktiv i kampen imod besættelse af Palæstina. Siden 1. januar har hun været Københavns teknik- og miljøborgmester, og lige nu er det slut med at være aktivist og gå forrest i fredskampen.

»Nu må jeg holde en pause som aktivist, men jeg skal da klart være med igen, når jeg ikke længere er borgmester. Palæstina-kampen har fyldt meget i mit liv, og det har stor betydning at kunne hjælpe borgere med at demonstrere mod, at deres land er taget, fordi man har et rødbedefarvet EU-pas, der gør, at soldaterne er mere forsigtige med at overtræde menneskerettighederne, når vi er der,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun har siden 2013 været medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten og blev valgt som spidskandidat ved partiets ur-afstemning i efteråret. Siden 1. januar har hun kunnet kalde sig teknik- og miljøborgmester – den mest magtfulde post efter overborgmesteren.

Læs også interview med Sisse Marie Welling: »Det er trygt at bo sammen med andre mennesker«

Risiko for magtblindhed

»Magten kan godt skræmme mig. Uanset hvad tror jeg ikke man kan undgå at blive viklet ind i spin og vaner og forvænt med privilegier. Allerede nu kan jeg mærke, hvordan der er en hel stab af servicemindede professionelle folk klar til at hjælp én. Det er enormt rart, og jeg sætter stor pris på det, men man bliver nok også lidt magtblind. Derfor er jeg glad for, at vi i Enhedslisten har et rotationsprincip, så man automatisk ryger ud efter senest otte år, og andre kan komme til. Men jeg er glad for at være borgmester – det er et kæmpe privilegium at få mulighed for at påvirke byen i så stor en grad,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Social uretfærdighed

Hun er 37 år og opvokset i en lille landsby uden for Herning. Moren er sygeplejerske og faren maler, og Ninna Hedeager Olsen og hendes lillebror Jacob fik altid lov til at se tv-avis. Familien diskuterede ofte politik, og det var dér, hun blev vred over social ulighed og at nogle havde mere end andre.

I 2009 var hun med til at hjælpe irakerne, der havde fået ophold i Brorsonskirken, og det er den periode, der på én og samme tid gør hende glad og vred.

Glad fordi hun oplevede, at københavnerne stod sammen og hjalp mennesker i nød. Glad over at hun kunne hjælpe ved at lære de unge irakiske mænd dansk, og glad fordi kirken åbnede døren. Vred, da der en sen nat tikkede en sms ind og politiet ryddede kirken og smed irakerne ’tilbage til tortur og det, der er værre’ i Irak.

Så da hun året efter skulle giftes med sin kæreste Klaus, var valget naturligt. Det skulle være i Brorsonskirken hos præsten Per Ramsdal.

Ninna Hedeager Olsen og hendes mand bor på hjørnet af Kapelvej og Rantzausgade, og det er Klaus, der laver mad. Det har han gjort hver dag i de 11 år, de har boet sammen.

»Jeg gider ikke lave mad. Da jeg boede i kollektiv i Vanløse, skulle jeg en gang om ugen lave mad til 9-10 mennesker, så det var altid noget med gryderet i en stor gryde, for at der var nok, og det skulle være billigt. Det blev jeg virkelig træt af. Jeg kan godt lide mad, men det der med at kigge på en opskrift og finde på retter, det siger mig intet.«

Håndbajer og Motörhead

Hun er uddannet cand.techn. soc i arbejdsmiljøstudier og har indtil nu været lektor på professionshøjskolen Metropol.

Lige da hun var blevet valgt, gik hun lidt i dækning for medierne, og hun har det stadig svært med at blive kendt i byen. Til gengæld vil hun bruge sin politiske magt til at kæmpe for, at københavnerne kan få en billig bolig og trække vejret uden at risikere at dø tidligere end i andre dele af landet.

I høretelefonerne sender Spotify toner fra AC/DC eller Motörhead, og når hun skal koble fra, er det i weekenden gerne med håndbajer på et brunt værtshus. I den anden grøft løber hun flere gange om ugen på Assistens Kirkegård

»Jeg kan godt lide den der blanding med, at det er et sted, hvor man sørger ved gravstederne, solbader om sommeren, står på skateboard og går en tur. Det er dejligt at bo i en by, hvor man fungerer sammen på den måde,« siger Ninna Hedeager Olsen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Kom til borgermøde om bybusser i bydelene

Fængslende romandebut