Sådan præsenterer Tivoli selv ¿Vinter i Tivoli¿. PR-illustration: Tivoli
in

Tivoli lader op til vinteråbent

VINTERSTEMNING. I året, hvor Tivoli fylder 175 år, udvider Tivoli sæsonen. ‘Vinter i Tivoli’ åbner 2. februar.

Af Christian M. Olsen

cmo@minby.dk

FORLYSTELSER: Interaktivt stjernestøv, en ottekantet skøjtebane og en 15 meter høj iglo. Det er bare nogle af de oplevelser, du kan få, når Tivoli for første gang slår portene op til ’Vinter i Tivoli’ 2. februar. Tivoli vil dermed være åben i skolernes vinterferie, til fastelavn og på valentinsdag.

Gæsterne kan blandt andet se frem til at opleve en vinterscenograferet Have, hvor en ottekantet skøjtebane med lysloft foran Nimb, islabyrinter, lysscenografier, musicalen Chess i koncertsalen, restauranter og udvalgte forlystelser bliver blandt attraktionerne.

I vinterlandskabet på Plænen bygges en 15 meter høj specialdesignet Tivoli iglo med en diameter på 30 meter. Igloen indeholder en række overdækkede tematiserede vinteraktiviteter, hvor de yngre gæster kan boltre sig på hurtige rutschebaner, klatre på stejle klatrevægge og deltage i sneboldkampe.

Desuden vil haven blive indhyllet i lækkert lys. Havens lysdesigner, Jesper Kongshaug, har inviteret en række kunstnere på besøg til at kaste lys over Tivoli.

Helårsvirksomhed

»Med udvidelsen cementerer vi for alvor strategien om at gå fra sæson til helårsvirksomhed. Sæsonudvidelsen vil også styrke Tivoli Hjørnets aktiviteter herunder stedets mange restauranter, hotelvirksomhed og butikssalg. Vi har med den nye vintersæson givet danskerne og turisterne en god grund til at besøge København, i en periode, hvor der ikke er så megen aktivitet. Det håber vi, at vi kan bidrage til at lave om på. Ikke mindst for københavnerne og turisternes skyld,« siger Tivolis direktør, Lars Liebst, i en pressemeddelelse.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Christian Olsen

Written by Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

||

Kultur giver fællesskab

Nye udearealer på vej ved Mariendalshallen