Nybrogade skal laves en til grøn promenade. Der er borgermøde om projektet på mandag. Arkivfoto: Martin Sørensen
in

»Nybrogade må ikke blive et nyt Gl. Strand«

BORGERMØDE. Parkeringspladserne i Nybrogade skal fjernes og gaden skal omdannes til en grøn promenade. Lokaludvalgsformand frygter, at det vil åbne op for et mere livligt natteliv i området. Borgermøde på mandag.

Af Christian M. Olsen

cmo@minby.dk

BYUDVIKLING: Parkeringspladserne skal fjernes fra Nybrogade for at gøre plads til bredere fortov, mere cykelparkering og bedre plads til ophold. Altsammen for at gøre området mere attraktivt for københavnere og byens gæster.

Beslutningen blev truffet sidste år, men nu skal detaljerne om byrumsprojektet på plads.

Derfor inviteter Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Indre By Lokaludvalg til et informationsmøde på rådhuset på mandag, hvor man kan blive klogere på projektet.

»På borgermødet vil vi informere nærmere om projektet, der handler om at omdanne Nybrogade, så den bliver langt mere indbydende end i dag – blandt andet ved at skabe et grønnere byrum med bedre forhold for fodgængere,« siger centerchef Karen Margrethe Krogh fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Mange bekymringer

I Indre By Lokaludvalg ser man frem til projektet med en vis portion skepsis, fortæller lokaludvalgets formand Bent Lohmann til City Avisen:

»Der er mange bekymringer i lokaludvalget over at Nybrogade skal ende med at blive et nyt Gammel Strand og udvikle sig til et festhelvede,« siger lokaludvalgsformand Bent Lohmann.

Med plads til mere byliv på ved kanalen kan lejemålene i Nybrogade blive attraktive for cafeer og restauranter. Derfor har Bent Lohmann en klar opfordring til udlejerne i gaden:

»Nogen skal tænke sig rigtig godt om, når der skal laves nye lejekontrakter for kælderetagerne.«

Der har været eksempler på, at cafeer og restauranter i nærliggende lejemål er blevet konverteret til barer og diskoteker, og det er den udvikling, Bent Lohmann frygter kan komme til også at overgå Nybrogade.

»Man skal huske på, at der rent faktisk bor beboere i området. Dem skal man også tænke på,« siger Bent Lohmann.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Christian Olsen

Written by Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Drømmen om det perfekte bryllup

Det vrimler med søde dyrebørn