Mjølnerparken er med sine 1752 beboere en af de største boligområder i København. Foto: Arkiv
in

Ghettoer er fanget mellem to krav

MODSTRIDENDE. Politikerne forventer, at de almene boligområder løfter en bred social indsats, men de vil også rydde op og ud i ghettoerne. De to krav er svære at forene, mener boligselskaber.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

GHETTO ELLER EJ: På Nørrebro ligger Mjølnerparken, som er en ghetto. I Nordvest ligger Bispeparken, som også er en ghetto.

Begge boligområder optræder i hvert fald på regeringens ghettoliste, som udkom 1. december sidste år. Den er blevet aktuel på ny, fordi statsministeren brugte stort set hele sin nytårstale på at tale om »huller i Danmarkskortet«. Statsministeren talte dels om, at der hersker parallelsamfund og dels om, at ghettoerne har dårlig indflydelse på beskæftigelse, karakterer og kriminalitet.

Derfor vil regeringen fremlægge en plan for, hvordan man kan komme nogle af de udfordringer til livs. Statsministeren nævnte, at det nogle steder kan blive nødvendigt at rive bygninger ned.

Få ting afgør meget

Både Bjarne Larsson, administrerende direktør i FSB, som står bag Bispeparken, og Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører for Lejerbo i København, som står bag Mjølnerparken, mener, at ghettolisten er et gennemført dårligt påfund.

»Den (ghettolisten .red) er fjollet. Det er marginaler, der afgør, om et boligområde ryger ind eller ud af listen. Vi har boligområder i København, hvor det er en kriminel handling fra eller til, der er afgørende,« siger Steffen Boel Jørgensen.

Bjarne Larsson mener ikke alene, at ghettolisten er en politisk hån mod bestemte områder. Han mener, at ghettolisten er direkte modstridende med, hvad der er formålet med almene boligområder.

»Formålet med almene boliger er, at de er for alle. Vi er forpligtede til gøre en boligsocial indsats. Det betyder, at der i en almen bebyggelse vil være flere med en knap så høj indkomst, en knap så lang uddannelse og med nogle andre problemer, som der ikke vil være i et villakvarter i Charlottenlund. Derfor er det så absurd, at man på den ene side har en lov om almene boliger, der forpligter os til at løfte bredt og så på den anden side en ghettoliste, der gør det til et problem,« forklarer han.

Lejeregel med stor effekt

Listen, der kategoriserer bestemte boligområder som værende ghettoer er fra 2011, men betegnelsen og det politiske fokus på disse boligområder går længere tilbage.

Lars Løkke Rasmussens regering er heller ikke den første til at erklære et opgør med ghettoerne. Det har skiftende regeringer gjort i årtier.

Meget er blevet sagt, men for boligselskaberne i København har særligt beslutningen om fleksibel udlejning fra år 2000 været afgørende. Det betyder i store træk, at der i eksempelvis Mjølnerparken og Bispeparken kun kan flytte beboere ind, som enten er i job eller under uddannelse. Det har bidraget til at fordele folk, der står uden for arbejdsmarkedet på flere boligområder.

»Det har været et særligt problem, at der har været store koncentrationer af arbejdsløse i nogle boligområder. Men her virker fleksibel udlejning. Det har haft stor betydning for beboersammensætningen. Det har betydet, at der i mange år stort set kun er flyttet studerende og folk i arbejde ind i Mjølnerparken. De første mange år flyttede de hurtigt ud igen, men det gør de ikke længere,« siger Steffen Boel Jørgensen. Andelen af folk, der ikke er i job eller uddannelse, er da også faldet med knap ti procentpoint i Mjølnerparken over en tiårig periode.

Hele familien skal ud

Ud fra, hvad Lars Løkke sagde i sin nytårstale, kan det være svært at udlede hvilke konkrete tiltag Mjølnerparken, Bispeparken og andre ghettoer, kan forvente i løbet af 2018. Hvis Lejerbo og FSB kunne komme med et ønske, så de gerne, at kommunikationen med politiet blev bedre, så de lettere kunne smide kriminelle og deres familier ud af lejlighederne.

Som reglerne er i dag, må boligselskabet i et alment byggeri gerne sætte en familie på gaden, hvis de ved, at sønnen eller datteren er dømt efter straffeloven for en forseelse begået i boligområdet. I de fleste tilfælde ved de det bare ikke.

»Det er helt tilfældigt, hvis vi finder ud af, at nogle af vores beboere er blevet dømt. Myndighederne siger, at de ikke sådan kan gå og udlevere den slags oplysninger til private firmaer. Og det forstår jeg godt, men så giv politiet mulighed for at iværksætte udsættelsen fra boligområdet. Det ville betyde, at vi kunne befrie boligområderne for nogle få kriminelle, som virkelig belaster områderne,« siger han.

Politiet skal være til stede

Steffen Boel Jørgensen understreger, at han ikke vil sende familien på gaden, men forestiller sig, at de skal have et tilbud, hvor de kan få intensiv hjælp.

Hvorfor vil du sætte hele familier på gaden for et medlems forseelse?

»Det kan føles som uretfærdigt, at det går ud over mor og far og søskende, men hvis du ikke gør noget, så går det ud over hele opgangen eller hele blokken. Skal man så vise barmhjertighed overfor de få på bekostning af de mange?,« spørger forretningsføreren.

Men hvor meget godt, kan få kriminelle ødelægge?

»En kriminel kan ødelægge meget. De er dominerende, truende og en belastningen for trygheden og sikkerheden i hele området. Det, at dit hjem er præget af noget, som du ikke kan styre, og som myndighederne måske heller ikke kan styre, skaber et parallelt samfund,« siger Steffen Boel Jørgensen.

Hos FSB kunne administrerende direktør Bjarne Larsson også godt tænke sig, at det var lettere at smide kriminelle ud af lejlighederne. Derudover så han gerne, at politiet fik de nødvendige ressourcer til at være synlige i de områder, hvor der er kriminalitet.


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Restaurant har tabt millioner på bandekrig

Kunstværk på Kgs. Nytorv udsat for hærværk