in

Kunstværk på Kgs. Nytorv udsat for hærværk

SABOTAGE. Leah Robb har fået ødelagt et kunstværk, der har stået på Kgs. Nytorv. Hun mener, at det er bevidst sabatoge.

Af Anja Berth
abe@minby.dk

KONGENS NYTORV: Et kunstværk stående udenfor Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv er blevet groft og bevidst saboteret.

Det skriver billedkunstner Leah Robb i en mail til City Avisen. Det er nemlig hendes værk, der er blevet ødelagt.

»Jeg havde fået lov af Københavns Kommune til, at værket kunne stå her på Kongens Nytorv ud foran Det Kongelige Teater. Værket var et meget stærk udtryk, som ramte mange forbipasserende,« skriver Leah Robb og fortæller videre:

»Forleden da jeg kom for at hente min post fra en lille postkasse indenfor døren, så jeg, at maleriet var blevet skåret i stykker med en kniv og ledningen til lys kuplerne klippet over,« fortæller Leah Robb.

Værket har siden slutningen af oktober stået foran Den Fri Udstilling og senere på Kongens Nytorv. Derfor var det en overrasket og ærgerlig Leah Robb, der opdagede, at værket var ødelagt.

»Emnet og maleriet var stærke sager, men hvad kunne have motiveret dette angreb?,« spørger Leah Robb, der er uddannet kunstner med foragt for det, hun kalder ’kunstnerandedamme’.

»Derfor har jeg valgt at udstille udenfor uanset, at der er risiko for ødelæggelse,« siger Leah Robb.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Anja Berth

Written by Anja Berth

46 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Ghettoer er fanget mellem to krav

New Orleans-stemningen breder sig i Pumpehuset