Sten Svendsen er igen blevet årets spåmand. Foto: Michael Paldan.
in

Sten ramte plet i nytårsquiz

QUIZVINDER. Han gjorde det i 2010, og nu er Sten Svendsen igen blevet årets spåmand og suveræn vinder af Amager Bladets Nytårsquiz 2017. Som den eneste havde han fuldt hus med 13 rigtige ud af 13 mulige.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

AMAGERBRO: »Jeg deltager hvert eneste år, og så laver jeg også en kupon for fruen med et par halvgarderinger. Og så siger jeg altid, at min kupon, det er den rigtige.«

Sten Svendsen fra Amagerbro er en erfaren deltager i Amager Bladets nytårsquiz, og hans kupon i 2017-quizzen blev årets sikre vinder.

Som den eneste havde Sten nemlig gættet rigtigt i alle 13 spørgsmål. Og han har fuldstændig ret i, at hans kupon var den rigtige i forhold til fru Marie-Antoinettes. Hun fik nemlig 11 rigtige og placerede sig dermed lige uden for præmierækken.

Fransk forelskelse og fodbold

20. december var det 50 år siden, at Marie-Antoinette ankom med tog fra Frankrig, efter Sten havde bejlet til den søde franske pige i nogen tid.

Efter nogen tid lod hun sig overtale til at blive kærester og rejste med tog til Danmark på egen hånd.

»Hold da op, helt alene, det turde jeg ikke i dag,« siger Marie-Antoinette.

50-års dagen var ikke Sten Svendsens eneste runde begivenhed i 2017.

»Jeg har lige afsluttet mit 30. år som holdleder for førsteholdet i B1908. Min egen søn, Michael Ruch Svendsen, spillede engang på førsteholdet, og så engagerer man sig jo. Men så kunne jeg ikke slippe det, det blev en livsstil,« fortæller Sten, der ’helt tilfældigt’ har taget en B1908 t-shirt på.

I quizzens sportsspørgsmål om, hvorvidt Fremad Amager kom med i slutspillet om oprykning til Superligaen, var han på hjemmebane.

»Den troede jeg ikke helt på. De lå jo rigtig godt på et tidspunkt, øverst i tabellen, men jeg har altid haft tvivl, om de var gode nok,« siger han og lyder som en rigtig otter.

Faktisk vandt Sten Svendsen også nytårsquizzen 2010. Da vi i januar 2011 ringede til ham for at fortælle den gode nyhed, stod han i bagende sol ved en swimmingpool på Tenerife.

»Og jeg mener faktisk også, at jeg har vundet en 2. eller 3. plads på et tidspunkt,« siger han.

Ekstra julegave

Ud over en flot buket blomster er årets spåmand nu begavet med et gavekort til Amager Kort på 2.500 kroner.

To deltagere havde 12 rigtige, så vi måtte trække lod om 2. og 3. præmien.

2. præmien og et gavekort på 1.000 kroner vandt Lise Christoffersen fra Kastrup. Og 3. præmien og et gavekort på 500 kroner gik til præcis samme person som sidste år, nemlig Henning Petersen fra Tårnby.

Stort tillykke til alle, og kom bare an til vores nye nytårsquizz 2018. Den finder du sammen med de 13 rigtige svar i nytårsquiz 2017 i papiravisen i denne uge.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Hanne Bjørton

Written by Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Sang og lagkage i rådhussalen

|

Socialdemokratiet ligger i blodet