Den er stadig gal med den store skøjtebane på Genforeningspladsen. Der arbejdes på højtryk for at gøre den klar. Foto: Martin Sørensen
in

Skøjtebanen stadig ikke klar

nul skøjteløb: Nordens største udendørs skøjtebane er stadig ikke klar til at blive brugt.

»Indfrysningen af skøjtebanen på Genforeningspladsen driller på grund af ny og hidtil uafprøvet teknologi kombineret med det lune vintervejr,« hedder det på kommunens hjemmeside.

Den ombyggede skøjtebane på Genforeningspladsen i Københavns Nordvestkvarter skulle være åbnet 1. december 2017, men anlæggets nye teknologi har givet udfordringer med indfrysningen af banen, og derfor er åbningen udsat.

Københavns Kommune er i løbende dialog med leverandøren og har hentet en ekstern ekspert ind med særlig viden om etablering og drift af isbaner. Derudover skal der foretages yderligere undersøgelser af årsagen til problemerne med indfrysningen af banen, før skøjteglade københavnerne kan tage den i brug.

»Leverandøren har svært ved at få opbygget isen, og derfor er vi ved at få undersøgt, hvorfor isen ikke vil fryse, som den skal, og om der skal laves noget om ved banens opbygning,« skriver Rasmus Brandt Lassen, byggechef i Byggeri København i Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, på hjemmesiden.

Genforeningspladsen har ellers gennemgået en større opgradering, der stod færdig i maj 2017 med en ny 11-mands kunstgræsbane kombineret med et permanent anlæg til skøjtebane. Kunstgræsbanen har været i flittig brug hen over efteråret, men åbningen af skøjtebanen lader vente på sig.

»Vi er ærgerlige over, at skøjtebanen ikke kan bruges af københavnerne som planlagt, og at det nye anlæg på Genforeningspladsen dermed ikke benyttes fuldt ud på nuværende tidspunkt,« skriver Mads Kamp Hansen, fritidschef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune., på hjemmesiden.

jadi

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Billetpriser under lup

FOR UNGE. To matematikcafeer åbner 9. januar på lokale skoler, hvor unge kan få hjælp til brøker og ligninger.