Et sted mellem 8.000 - 16.000 boliger kunne opføres rundt om i København mener KAB
in ,

Billige boliger bliver alt for dyre

TILLÆGSKØBESUM. Boligselskabernes egne grunde rummer kæmpe potentiale for flere billige boliger i København, men kommunen forlanger, at selskaberne skal betale ekstra for at bygge. Advokat mener ikke, det er lovligt.

Af Flemming Saugmann

red@lokalavisen-va.dk

MILLIONER PÅ SPIL: Et af de helt store slagnumre i den netop overståede valgkamp var overborgmester Frank Jensens slåen på tromme for flere billige boliger i de københavnske bydele, som almindelige lønmodtagere og familier har råd til at betale.

Men skal man tro KAB – der administrerer ca. 50.000 boliglejemål i København og omegn og hvor kunderne primært er almene boligorganisationer – så har de første 16.000 boliger på 5o kvm eller 8.000 boliger på 100 kvm været klar til at blive opført i flere år på egne grunde – fx som tagboliger eller såkaldt infill-byggeri. Samlet kaldet ’fortætningsbyggeri’.

Det kan man læse i KAB’s nyhedsbrev til de mange beboere, hvor Jens Elmelund, adm. direktør fortæller, at man har et kæmpe potentiale, som kan være med til at levere nogle af de billige boliger, der er så hårdt brug for i København og omegn. »Vi har projekter på tegnebordet, men oplever desværre, at der er en alvorlig blokering i Københavns Kommune, hvor behovet ellers er allerstørst.«

Økonomien holdere ikke

Når boligerne aldrig er blevet opført skyldes det ifølge Jens Elmelund, at Københavns Kommune stiller krav om, at boligselskaberne betaler en såkaldt tillægskøbesum, når et selskab vil bygge ekstra kvadratmeter på egen grund, hvis grunden oprindeligt er solgt til dem af kommunen. En tillægskøbesum som betyder, at det er svært at få projekter som fx tagboliger til at hænge sammen økonomisk.

»I KAB finder vi det endnu mere frustrerende at se gode projekter strande i kommunens forvaltning – særligt når vi mener at have retten på vores side,« siger Jens Elmelund.

»Vi har nemlig fået advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius til at gennemgået sagen for KAB og de mener ikke, Københavns Kommune handler indenfor lovens rammer.« For her lyder »dommen«, at Københavns Kommune grundlæggende har misforstået situationen.

Et spørgsmål om alder

»I størstedelen af de mulige fortætningsager er det vores faste overbevisning, at de ikke har hjemmel til at kræve tillægskøbesum,« siger advokat Jacob Ladefoged, der er partner i Kirk Larsen & Ascanius.

Advokaten trækker en linje mellem grunde, der er købt før og efter 1963. Efter 1963 har kommunen nemlig tilføjet en specifik formulering, der giver dem ret til at forlange tillægskøbesum, hvis der skal bygges mere end først aftalt.

»I størstedelen af de grunde, der er købt af kommunen før 1963 – og det er rigtigt mange – kan der ikke pålægges tillægskøbesum. Kommunens opfattelse af sagen er simpelthen for unuanceret. I nogle sager har kommunen mulighed for at kræve tillægskøbesum, men i mange har de ikke ret til det. Og i de sidstnævnte er der selvfølgelig ikke grundlag for at inddrage Christiansborg, « konstaterer advokaten.

Boliger på stand by

Og som en konkret sag omkring det juridiske »slagsmål« henviser Jens Elmelund til Jyllandshuse i Vanløse.

»Her har Samvirkende Boligselskaber i fire år stået klar med et projekt om tagboliger, som omfatter 26 familieboliger og 42 ungdomsboliger. Men også her kræver Københavns Kommune en tillægskøbesum på 14 mio. kr. eller omkring 206.000 kr. pr. bolig. Det vil gøre huslejen dyrere og har indtil videre betydet, at byggeriet efter de mange år endnu ikke er kommet i gang, fortæller Jens Elmelund – og siger samtidig, at netop i den konkrete sag om Jyllandshuse har KAB’s advokater konsulteret to af landets førende professorer, Dr. Jur. Peter Pagh og Dr. Jur. Torsten Iversen: Der begge konkluderer, at Københavns Kommune ikke har hjemmel til at kræve tillægskøbesum.

Og spørger man Jens Elmelund om, hvorfor KAB lader advokater og professorer undersøge lovligheden – og hvad det eventuelt kan bruges til, er svaret: »Jeg synes det er rimeligt at vore egne beboerne ser, at vi arbejder seriøst på at realisere projekterne – og ultimativt kan det jo ende med en stævning – hvad jeg dog ikke kan forestille mig.«

Ingen kommentarer

Overborgmester Frank Jensen siger om tillægskøbesummen, at »Kommunerne har i dag pligt til at håndhæve kravet, og en fravigelse kræver en lovændring fra Christiansborg.«

Socialdemokratiet foreslår derfor, at kommunerne får mulighed for at fravige opkrævning af en tillægskøbesum, mod at kommunen til gengæld kan få en øget anvisningsret. Overborgmesteren har ikke yderligere kommentarer.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Det er lettere at arbejde end at leve

Ny bevilling sikrer udsatte et hjem