Dan Husted er stolt af
in

»Hele København er ked af det«

AFSKEDSFEST. Lørdag 16. december holder Street Food afskedsfest på Papirøen – ejer Dan Husted er vemodig, men glæder sig over at det har skabt grobund for ny madkultur i København.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

PAPIRØEN: Et par turister efterlader et seksmandsbord med beskidte tallerkener og tømte glas.

»Skal jeg ikke lige hjælpe jer med at rydde op,« spørger Dan Husted sarkastisk og får hurtigt tømt bordet, så nye gæster kan spise deres mad.

»Jeg kan slet ikke have sådan noget, hvad har de regnet med – det er en foodhall ikke en restaurant,« siger Dan Husted.

For fire år siden startede han sammen med andre Copenhagen Street Food, der med halvanden million besøgende om året har vist sig at være en kanonsucces med madboder i den gamle papirhal på Papirøen. Nu skal hallen rives ned, et vandkulturhus skal bygges og stadeholderne skal finde andre markeder.

Musikalsk ramasjang

»København er ked af det.Men vi har jo hele tiden vist det, og vi har åbnet døren til en masse ting,« siger Dan Husted, mens fyraftenstemningen langsomt sænker sig og københavnere og turister debriefer dagen med hjemmerullede sushi eller mexicanske tortillaer – nogle har sat sig under diskoen, der giver hele hallen lidt musikalsk ramasjang, mens andre stadig er i kaffemode. Nogle er på date, andre igen holder uformelle møder med kollegaer, nogle samles i sofaerne med vennerne, mens atter andre vil se det hele lidt foran og slår sig ned med franske andelår på øverste etage.

»Vi har påvirket hele madsituationen i hele Danmark og den måde folk spiser på. Vi danskere har det jo med at ville have vores eget lille space – men vi har været med til at skabe dele kulturen, hvor man godt kan sidde sammen med andre,« siger Dan Husted. Stemningen denne torsdag eftermiddag er hverken trykket eller lukningstruet. Mange stadeholdere har allerede nye markeder, de skal sælge på. Og nogle har besluttet at prøve noget andet.

»Vi har været en rugekasse for madmarkeder og har vist at det kan lade sig gøre – selvom folk sagde dengang, at vi var sindssyge,« siger Dan Husted.

Copenhagen Street Food åbner på Refshaleøen, mens nogle stadeholdere er gået sammen om at åbne madmarked i Boltens Gård.

Fest for fire år

Lørdag 16. december er der stor fest på Papirøen, hvor alle er velkomne til at fejre fire år med street-food. Det er fra klokken 18 til de sidste natteravne er gået hjem.

Den endelig lukkedag er 22. december, så der er stadig et par decemberdage til at opleve laid-back stemning med sprøde salater og iskold hvidvin eller dampende andelår.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Christian Olsen

Written by Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

VLI måtte give fortabt langt ud på aftenen

Kommunen bakker op om Saxopark-initiativ