I Joshua Oppenheimers dokumentarfilm ¿The Look of Silence¿ møder vi optikeren Adi
in

Der er lækker mad og dokumentar på menuen

DOKUDINNER. Karens Minde Kulturhus inviterer på endnu en spændende omgang ‘Dinner & Docs’ på lørdag, hvor instruktør Joshua Oppenheimer kigger forbi med sin dokumentarfilm ‘The Look of Silence’.

Af Benedicte Lorenzen

belo@minby.dk

FILMMIDDAG: Når kalenderen skriver lørdag 9. december, er det blevet tid til endnu en omgang af det filmiske madkoncept ’Dinner & Docs’, som blev introduceret på Karens Minde i november.

Denne aften byder kulturhuset på instruktør Joshua Oppenheimers dokumentarfilm ’The Look of Silence’ i selskab af instruktøren selv.

’The Look of Silence’ er opfølgeren til filmen ’The Act of Killing’. Her vendes blikket fra bødlen til ofret, så fokus flyttes fra den overordnede politiske arena til det intimt familiære.

Gerningsmændene bag det indonesiske folkedrab går stadig frit omkring, men hvor mange og hvilke liv den enkelte gerningsmand har på samvittigheden, vides ikke altid.

Kan tilgivelsen findes?

I ’The Look of Silence’ identificerer optikeren Adi den mand, som har dræbt hans storebror. Adi, som i embeds medfør kigger folk i øjnene, konfronterer broderens banemænd med deres gerninger, men kæmper samtidig med sig selv: Kan han finde tilgivelsen i sit hjerte?

Den Københavner-baserede instruktør Joshua Oppenheimer er født i Texas, USA og uddannet fra Harvard og Central Saint Martins, London.

Han står bag prisvindende film som ’The Globalization Tapes’ (sammen med Christine Cynn, 2003), ’The Entire History of the Louisiana Purchase’ (1998), ’These Places We’ve Learned to Call Home’ (1996) og en række kortfilm.

Den danskproducerede ’The Act of Killing’ (2012) havde verdenspremiere på Toronto International Film Festival, og filmen vandt hovedprisen på CPH:DOX, en sær-Bodil samt den tværkirkelige Økumeniske Pris og dokumentar-publikumsprisen i Berlin i 2013.

Oppenheimer har været seniorforsker på projektet ’The Genocide and Genre Project’ under UK Arts and Humanities Research Council. Det er altså med andre ord en erfaren herrer, som gæster Karens Minde klokken 17.00 på mand.

Lækker tapas på menuen

Dinner & Docs er et koncept, der forener kulinariske madoplevelser med udfordrende film og et intimt møde med filmskaberen. Hvert Dinner & Docs-event består af en filmscreening efterfulgt af en uformel debat og snak mellem gæsterne og filmens instruktør over en lækker middag.

På tallerkenen vil der denne aften være lækre tapasspecialiteter som Gazpacho med peberfrugt, agurk, løg, tomat, æg og krydderurter, stegt reje på bund af agurk og med avocadocreme, bagt figen med gedeost, valnød, sirup og grønt, chorizo med feta og oliven og meget mere. Velbekomme.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Benedicte Lorenzen

Written by Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Kom i gang med en webshop, og tjen dine egne penge

FIF-herrer kunne ikke hamle op med skibonitter