in

Brug en advokat, når du skal købe bolig

Endnu engang oplever vi, at boligmarkedet er på vej op. Det er på mange måder en glædelig nyhed, og det understreger også, at køb af fast ejendom er en solid og rentabel forretning, hvis du sørger for at se dig ordentligt for og ikke køber katten i sækken. Du bør som et minimum alliere dig med en advokat, når du skal handle bolig og gerne en advokat, som også kan rådgive dig om andre forhold i dit liv, som ændres, når du bliver boligejer. Det kunne eksempelvis være Jensen Advokatfirma.

Vær opmærksom på dine rettigheder

Når du skal købe et hus eller en lejlighed, er der en lang række af forskellige forhold, som du skal være opmærksom på. Du skal blandt andet huske på, at selvom den ejendomsmægler, der viser boligen frem, helt sikkert er et rart og venligt menneske, så er det stadig en person, som i allerhøjeste grad har sælgers interesser for øje. Det betyder, at du hurtigt kan komme til at stå en smule isoleret. Her kan det være fordelagtigt at alliere dig med en advokat, som kan sørge for, at dine forhold bliver tilgodeset.

En advokat kan blandt andet læse skødet igennem og fortælle dig, om der er elementer i det, du være særligt opmærksom på. Han eller hun kan også hjælpe dig med at formulere et såkaldt advokatforbehold. Med sådan et binder du dig nemlig ikke til en købsaftale, førend din advokat har godkendt handlen. Det er en fin måde at sørge på, at alt kommer til at gå efter bogen. Advokaten kan også hjælpe dig med en lang række af øvrige forhold, som er vigtige, hvis du ønsker, at dit boligkøb skal blive en succes.

Er I gift eller ugift?

Hvis du og din samlever påtænker at investere i en bolig, skal I være meget opmærksomme på jeres civilstand. Det betyder nemlig en del for det fremtidige ejerforhold i boligen, og det vil på samme tid også komme til at spille en rolle, hvis en af jer dør, mens I bor i boligen.
Hvis I er gift, er der ikke så mange vanskeligheder. Men er I ugift, skal I være opmærksomme på, at I ikke nødvendigvis arver hinanden. Her kan advokaten også hjælpe jer med at lave et testamente og en samejekontrakt, hvilket vil sikre jeres fremtidige arveforhold i forhold til jeres hus eller lejlighed.

Det betaler sig med en advokat

Selvom det ved første øjekast kan se ud som om, at du ikke har behov for en advokat, er et boligkøb forbundet med så mange forskellige juridiske forhold, at du gør dig selv en bjørnetjeneste ved ikke at hyre en. For langt de fleste er et boligkøb den største enkelte investering, de gør sig i deres liv. Derfor skal denne investering også behandles med netop den rette mængde af respekt. Det er sådan et tidspunkt i dit liv, hvor du ikke skal spare på pengene, men i stedet sørge for at bruge dem de steder, hvor det giver bedst mening.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Er du kommet til skade? Få hjælp til erstatningen af en advokat

Brug en lokal advokat, og få de bedste resultater